Krimidebut er ikke helt forløst

Sympatisk tænkt krimi om en række voldsomme drab, religiøs fundamentalisme og dialog som vejen frem for en fredeligere verden.

Lene Hjorth og Christian W. Larsens thriller »To tunger«. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når forfattere skriver fiktion med et erklæret budskab, går anmelderens alarmklokker automatisk i overspænding med fare for sprængte sikringer og momentan mental strømafbrydelse.

At formålet så som her er en sympatisk intention om at opfordre folk til at bruge dialogen som redskab til fredelig sameksistens, gør nok forehavendet en anelse mindre risikobetonet, men forhindrer ikke, at de røde lamper i læsehjernen står og blinker faretruende. Og distraherende.

Man – dvs. anmelderen - har forsøgt at ignorere forstyrrelsen og læst det debuterende makkerpar Lene Hjorth og Christian W. Larsens thriller »To tunger« med åbent sind og en hjælpegenerator inden for rækkevidde. Og indrømmet, man skal ikke langt ind i bogen, før man glemmer, at der er en italesat dagsorden. Bogen er langt hen ad vejen fint fortalt og ganske spændende, og når den ikke er, skyldes det ikke føromtalte distraktionsfaktor.

»To tunger« følger flere spor og handler overordnet om religiøs fundamentalisme og vejen væk fra hårdt-mod-hårdt polemik og dem-og-os politik. En ung veluddannet CEPOS-ansat er myrdet på bestialsk vis under Aarhus Festuge. Mordet viser sig at være begået i domkirken, hvorefter offeret er blevet slæbt gennem en hemmelig underjordisk passage og placeret knælende ved åen.

Den i Rørvig huserende politiinspektør Christoffer Gravgaard kaster sig på motorcyklen og haster hjem til den jyske hovedstad. Han hidkalder politikommissær Anne Krebs fra Rejseholdet, en kvinde han har mødt under et FBI-kursus, og sammen med den faste stab fra Aarhus politi går de i gang med det ikke helt gennemskuelige opklaringsarbejde.

Utroværdige dialoger

Parallelt følger man den unge Nilas Bøje-Hansen med mellemnavnet Abdil Rahim, der lever et isoleret liv ved Blågårds Plads i København. Moren til den ene af hans to Aarhus-venner, Amin, slår et sted i Gellerupparken knuder på sig selv af bekymring over, hvad sønnen egentlig går og laver.

Og den vestligt orienteret Mohammed Falle forsøger på den ene side at hjælpe politiet, på den anden at holde skygger fra døren. Da en dansk forretningsmand myrdes under et erhvervsfremstød i Indien, bliver Gravgaard og Krebs sendt dertil, og måske er der en forbindelse til mordet i Aarhus.

Så langt, så godt. Når anmelderen alligevel ikke er helt begejstret, også selv om generatoren aldrig kom i brug, og alarmklokkernes hidsige blinken efterhånden ebbede ud, skyldes det bogens stemme. Sproget svinger mellem let ironisk distance og højtidelig indsigtsfuldhed, og i scener, hvor det virker malplaceret, er det kækt, mens dialogerne nogle gange fremstår direkte utroværdige.

Afsnit er skiftevis skrevet med korte, næsten abrupte sætninger og med lange, mere melodiske formuleringer. Det kan gøre en tekst spændstig, men her virker det mest som to forfatteres forskellige skrivestil, der ikke er sammenskrevne.

Hjort og Larsen skal have bedre bistand til kommende udgivelser. Ikke i form af PR-citater fra kendte mennesker på bogens omslag, men ved mere gennemgribende redaktørarbejde. Så kan de godt gå hen og blive et interessant par på den danske krimilitterære scene.

Titel: To tunger. Forfatter: Lene Hjort & Christian W. Larsen. Sider: 458. Pris: 299 kr. Forlag: Byens Forlag.