Krigsfotograf Jan Grarup var hudløs ærlig om døende ekskone: »Mine børn kan sige meget om mig, men de kan i hvert fald ikke sige, at jeg stak dem blår i øjnene«

Jan Grarup har bygget sin karriere på at fotografere folkemord og flygtningelejre. Men pludselig blev moderen til tre af hans børn dødeligt syg, og så måtte han hjem og tage over. »Det var det sværeste, jeg har gjort i hele mit liv,« siger han om episoden, der skildres i en ny dokumentarfilm om livets nødvendige fravalg.

Jan Grarup tror på total åbenhed. Derfor fortalte han børnene, at deres mor ville dø af hendes cancer: »De kan sige meget om mig, men de kan i hvert fald ikke sige, at jeg stak dem blår i øjnene,« siger han i dag. Hans ekskone, Zasha Sekjær, døde i 2015. Oscar Scott Carl

Vi er i irakiske Mosul under nogle af krigens værste kampe. Tidligere på dagen er Jan Grarup og hans kollega Eddie van Wessel blevet beskudt på åben gade. De går og »nørder kameraer«, da projektilerne pludselig suser ørerne på dem.

Fotograferne begynder at løbe. Jorden ryster under dem, da kampvognen kører forbi. Længere nede ad gaden søger de dækning i et falmet, gennemhullet hus, mens det irakiske militær henter helikopterstøtte, der kan »ordne« snigskytten. Det er så her, Jan Grarup gør noget virkelig uventet.