Krigen, der skabte et andet Danmark

Tøjhusmuseet åbner 6. februar en udstilling om 1864-krigen, der opfordrer publikum til selv at tage stilling til, hvad krigen egentlig betød for Danmark. For ingen siger, at historiebøgerne har ret.

General Christian Julius de Meza havde ansvaret for tilbagetrækningen fra Danevirke i 1864 og blev offentlig syndebuk og afskediget. Den karet, han forlod Danevirke i 6. februar 1864 er med på udstillingen. Fold sammen
Læs mere

Tøjhusmuseet åbner 6. februar en udstilling om den dansk-tyske krig mod tyskerne i 1864. I år er det 150 år siden, at vi tabte krigen og mistede godt 30 procent af statens befolkning og 40 procent af dens areal.

Museumsinspektør Jens Ole Christensen er ikke i tvivl om, at krigen var helt afgørende for Danmarkshistorien: »Man kan ikke fokusere for meget på 1864-krigen, og man kan ikke overdrive betydningen af krigen, for den skabte et andet Danmark, hvor danskerne måtte skabe en ny selvforståelse og nyt verdensbilledesammenhæng og identitet.«

Det Danmark, vi kender i dag, er meget forskelligt fra den danske helstat, der eksisterede før 1864, hvor grænsen mod syd løb mellem Altona og Hamborg. Dengang levede tyskere og danskere sammen, men i løbet af 1800-tallet brød nationale modsætninger i det sydlige Danmark ud i lys lue, hvilket betød, at helstaten brød sammen i 1848 og en borgerkrig brød ud, der udviklede sig til en tysk-dansk krig.

Konflikten fortsatte indtil 1864, og nederlaget her kom til at betyde, at helstaten led et endeligt sammenbrud og kongeriget stod tilbage som et lille land, hvor man besluttede sig for at vinde indadtil, hvad man havde tabt udadtil. Indtil 1920 gik grænsen ved Kongeåen.

I kølvandet på tabet voksede en småstat frem, der skyede internationale konflikter og dyrkede de indre værdier og af denne udvikling voksede højskolebevægelsen, det samarbejdende folkestyre, neutralisme og så meget andet.

Sådan vil vi i hvert fald gerne se den generelle udvikling og sådan har generationer af radikale historikere beskrevet historien og forsøgt at retfærdiggøre småstatens handlemåde, både når vi holdt os neutrale under Første Verdenskrig, undlod at bekæmpe nazismen i besættelsestidens første år og lod venstrefløjen og pædagoger plastre landet til med »atomvåbenfrie zoner« under Den kolde Krig, så vi kom til at se helt pacifistiske og neutrale ud.

Men Tøjhusmuseets ud­stil­ling vil sætte denne gængse historiefortolkning af 1864 og krigens følger på prøve og udfordre publikum. Var det den eneste fortælling om krigen, var fortællingen nu rigtig, eller var der også andre fortællinger, der kom ud af krigen?

Jens Ole Christensen siger, at der var andre fortællinger og peger på, at ganske vist var den radikale historiefortælling, men at der også var andre, der gav sig udtryk i Københavns Befæstning, skyttebevægelsen og en bred forsvarsvilje: »Der var en radikal fortælling, hvor man sagde: »Hvad skal det nytte?« Men der var absolut også andre fortællinger, der ytrede sig, men blot ikke kom i historiebøgerne på samme måde som de radikales. Med udstillingen lægger vi op til debat og nyfortolkning. For eksempel vil vi gerne spørge om skyggen fra 1864 også påvirkede vores selvforståelse og verdensbillede i 1900-tallet – og om den måske endda gør det endnu?«

Men hvad var helt præcis denne radikale fortælling, som historikerne dyrkede?

»De radikales fortælling var, at krig for småstaten altid var lig med nederlag. Nationens overlevelse måtte sikres med en neutral og pacifistisk småstatspolitik. I stedet for et militært forsvar skulle man styrke den nationale modstandskraft gennem kulturel udvikling. Heri lå en forståelse af danskhed, der havde rod i akademikerkredse, men også i højskole- og kulturelle kredse. Det blev den altdominerende fortælling om 1864 – ja vel helt op til vore dage.«

Er der en fornyet interesse for 1864?

»Det er der absolut, for da man fejrede 100-året i 1964 var det en mindre ceremoni i nærheden af Dybbøl Banke uden særlig stor offentlig interesse,« siger Jens Ole Christensen.

»Men her i 2014 er der jo lagt op til det helt store med en TV-serie og mængder af arrangementer.«

Hvad er der sket?

»I 1964 virkede krigen som noget gammelt og fortidigt, men nu siger historien os pludselig en masse. Og jeg tror, det er fordi, at vi er i en ny situation og ikke længere vedkender os nederlagsstemningen fra 1864,« siger Jens Ole Christensen.

Han peger på, at vi nu er engageret i verden globalt og sender soldater til krigszoner.

»Vi er igen blevet en del af en global verden, hvor vi betyder noget, og vi har vendt nederlagets neutralisme og passivitet ryggen, og derfor siger 1864 krigen os noget, selv om vi kan vi kan være uenige om fortolkningen.«

Hvad er det bedste I fremviser på udstillingen?

»Vi viser mange af krigens kendte billeder, våben og uniformer og meget andet, men hvis jeg skal pege på noget specielt, så er det general de Mezas karet. Generalen havde ansvaret for tilbagetrækningen fra Danevirke og blev offentlig syndebuk og afskediget. Men der er mange historikere, også mig, der mener, at han gjorde det rigtige, fordi hæren stod i fare for at blive omringet og knust. Vi viser den karet, som han natten til den 6. februar forlod Danevirke i.«

Udstillingen om 1864 krigen åbner 6. februar Tøjhusgade 3 - 1220 København K Åbningstider: Tirsdag til søndag kl. 12-16