Kreativ omgang med arvesølvet

De kommende operamåneder stiller store oplevelser i forventning - og rejser lige så mange spørgsmål

Det skal blive sjovt at se reaktionerne når Peter Konwitschnys bud på Wagners højromantiske mesterværk »Lohengrin« om få dage kommer op på Operaen.

Den tyske instruktørs egensindige opsætning af klassikeren har allerede været vist i Hamburg og Barcelona, og her er man som bekendt vant til lidt at hvert, når det gælder kreativ omgang med arvesølvet.

Spørgsmålet er så, om også danske operapublikummer vil tage godt imod en Wagner-opera, hvor middelalderens Antwerpen og nærmeste omegn er blevet erstattet af et moderne klasseværelse?

Vil Dokøens faste stok kunne acceptere Peter Konwitschnys præmis, der går ud på, at »Lohengrin« handler om infantil længsel? Vil folk som flest synes, at det er helt fint, at den søde Elsa og den gode kong Heinrich er figurer i et pædagogisk univers, hvor man har barnligt let til såvel begejstring som vrede?

Vi får se! Valget af netop Peter Konwitschny som Wagner-interpret ligger under alle omstændigheder i fin forlængelse af operachef Kasper Bech Holtens insisteren på operagenren som noget evigt fornybart.

Det samme gør det faktum, at den bosnisk-fødte svensker Jasenko Selimovic får ansvaret for iscenesættelsen af Verdis »Simon Boccanegra«.

Jasenko Selimovic, der i sommer tiltrådte som ny leder af Sveriges Radios radioteater, er også dramatiker og journalist og en hel del mere. Hvad multimennesket vil stille op med en opera, der selv efter verdiske standarder er forbløffende forvrøvlet, skal vi lade være usagt, men vi tør godt vædde et årsabonnement på Operaen på, at det ikke bliver helt almindeligt.

Verdi har premiere til marts. Inden da, i februar, har Operaen været en tur i det franske, hos Debussy og hans »Pelléas og Mélisande«, der som værk betragtet ligger lysår fra både Wagner og Verdi.

Debussy var jo helt sin egen, og hans eneste færdigskrevne opera var et bevidst faderopgør, direkte rettet mod Wagner og hans germanske og ledemotivistiske måde at gøre tingene på.

Librettoen - et trekantsdrama - blev skabt på grundlag af et skuespil af den symbolistiske belgiske digter Maurice Maeterlinck, og resultatet blev et vidunderligt, æterisk og overordentlig originalt stykke musikdramatik. Guf for gourmeter. I partiet som Mélisande alternerer verdenssopranen Anne Sofie von Otter med den unge Elisabeth Jansson. For iscenesættelsen står Materlincks landsmand Guy Joosten, der er efterspurgt af de bedste scener i verden. Det lyder lovende.