Korsbæk på Bakken: Der var engang og nu igen

Matadors Korsbæk har aldrig eksisteret som helhed i virkeligheden. Men torsdag åbner en udgave af byen i den populære TV-serie på Bakken. Vi har gået en tur i kulisserne til Torben Træskos nye labyrint af konceptrestauranter.

Det er restauratør Torben Træsko Petersen, der også ejer Cirkusrevyen, som har fået sin gamle drøm realiseret - at genskabe et mini-Korsbæk på Dyrehavsbakken. Her sammen med TV-seriens forfatter Lise Nørgaard. Foto: Keld Navntoft
Læs mere
Fold sammen

Næh, dér er Skjerns Magasin!

Og der bor bankdirektør Varnæs, og downstairs holder Laura til. Derovre er Katrines køkken – og det er nu lidt besynderligt, for i det rigtige Korsbæk lå Katrines gård og det sted, Oluf Larsen havde sit eget lille kunstgalleri forestillende nogle af tidens skurke fra provst Meyer til den gale mand syd for grænsen, ude i Korsbæk Huse. N.P. Nielsen Cykler – ham med de uopdragne unger – havde da vist heller ikke værksted lige dér.

Men ligesom der aldrig har eksisteret et rigtigt Korsbæk: Ikke engang en hel kulisseby, er Korsbæk på Bakken heller ikke en rekonstruktion i skalaforholdet 1:1. Korsbæk på Bakken er ikke et frilandsmuseum, hvor man vil kunne gå rundt og opleve det Danmark, vi troede, vi kendte. Bakkens Korsbæk er – for nu også lige at få det på plads – slet ikke et kunstværk af Guillaume Bijl: En belgisk billedkunstner hvis greb er at skabe omfangsrige installationer, der ligner virkeligheden på en prik. Og det gør Korsbæk – eller Matador – vel trods alt ikke? Matador er en fortolkning af en dramatisk epoke i danmarkshistorien, vi alle sammen synes, vi kender. Også selv om vi ikke levede på det tidspunkt.

Korsbæk på Bakken er et restaurationskoncept. Ikke alene Postgården, hvor byens førende skikkelser mødes, og Jernbane Restauranten, hvor det mere folkelige liv udfolder sig, er spisesteder, hvor man kan bestille bord. Det kan man for eksempel også i Varnæs’ hjem, i Lauras og Katrines køkken og så er der sket noget uventet i Skjerns Magasin, vi skal vende tilbage til.

Noget om snakken

Korsbæk på Bakken åbner i dag. Godt man er en del af et selskab, hvis stifter har bestilt bord i midten af november, for der bliver sikkert voldsom trængsel og alarm. Grisehandlerens bil er indkøbt for en formue til stedet, men den kan nu ikke køre, og det er sikkert klogt i det hele taget at lade bilen stå og forlade sig på DSB, der i dagens festlige anledning har omdøbt Klampenborg Station til Korsbæk Station.

Bakkens Korsbæk har været længe undervejs. Initiativtageren er den legendariske Torben »Træsko« Pedersen, der blandt meget andet driver Cirkusrevyen og ejer en del af forretningerne på Bakken. Det med »en del« er en underdrivelse.

Da han fik idéen og så perspektivet, gjorde han, ligesom Mads Skjern gør i Matador. Torben Træsko – som man kan møde vandrende i Korsbæk sammen med en hund, der ligner Grisehandlerens Kvik og også er rigtig dygtig, når det kommer til at skelne mellem tyskere og danskere – fik en stråmand til at købe de forretninger, han var interesseret i, så han kunne rive dem ned og bygge sin egen by.

Der var jo hverken grund til at skabe ængstelse hos naboerne på Bakken eller friste nogle til at sætte prisen urimeligt højt. Det ville Mads Skjern have bifaldet. Det var sådan, han selv gjorde, da der var nogle grunde, han gerne diskret ville sikre sig.

Siden er alle mulige historiske eksperter, arkitekter og specialiserede håndværkere blevet indforskrevet, så stedet faktisk ligner et bymiljø fra den tid: Det skal bare have lidt patina. Torben Træsko og hans medarbejdere har være på markeder landet rundt for at sikre sig så meget, som det nu var muligt at opdrive af den oprindelige scenografi i Matador. Hvor det ikke kunne lade sig gøre, har håndværkere og herunder teatermalere arbejdet for at skabe alternativer, og i hvert fald under turen rundt i Korsbæk forud for åbningen, ser det overbevisende ud:

Ja. Sådan kunne det godt se ud i virkeligheden: Det sted vi kun kender fra TV-serien og vores egne forestillinger om livet og indretningen i Korsbæk. Som for eksempel at lærer Andersen står ude og dør af kulde på en altan, fordi Misse ikke har været forberedt på alle detaljer af det koncept, der hedder ægteskabet.

Sjovest på Bakken

Udover at indrette stuerne så livagtigt som muligt – Herbert, den landsflygtige tyske forfatter, har for eksempel sin seng under en trappe i Katrines Gård – er der også ansat 12 skuespillere, der på skift spiller forskellige af beboerne i Matador. For eksempel Oberst Hackel. Den stovte officer der under et selskab hos Varnæs hamrer næven i bordet og udbryder et af de ofte citerede skriftsteder i TV-serien: »Det er det radikale pak!« Eller Tjener Bolt eller Katrine eller Grisehandleren. Sidstnævne leverer ifølge en annonce i Korsbæk Tidende halve og parterede grise under reklamesloganet »Gør som Fister – lav selv medister«. Eller fru Varnæs der utvivlsomt med stor værdighed vil byde velkommen til de selskaber, der nu har bestemt sig for at indtage middagen i bankdirektørens spisestue.

Det er selvfølgelig ikke de oprindelige skuespillere, der bliver en del af interiøret og som opfører små sketches. Det ville nok også være lidt vanskeligt. Men det er til gengæld skuespillere, der er udstyret med den mærkværdige egnskab, at deres horisont begrænser sig til Matador-tiden, når de bevæger sig ind i Korsbæk. Skulle man finde på at spørge dem om, hvad der siden sker med personerne, ved de det desværre ikke. Vi er jo i 1930erne og 40erne...

Dengang drak man ikke i Skjerns Magasin. Om end Mads vokser med opgaven gennem afsnittene, overvinder sin afholdenhed og lærer at se perspektivet i en lille forfriskning ved passende lejligheder, har der nok ikke været udskænkning i hans tekstilforretning.

En begejstret Lise Nørgaard

Men. Historien kan skrives om, hvis den rigtige gør det. Lise Nørgaard, der fortæller, at hun er meget begejstret for hele Torben Træskos projekt, har fundet ud af, hvorfor der nu er beværtning i Skjerns Magasin.

I dagens anledning genopstår Korsbæk Tidende fra avisdøden med ny redaktør i skikkelse af forfatteren Jacob Ludvigsen. Han måtte tage sig til takke med, at de kun sendte en pige – for nu at låne og blande titlerne på Lise Nørgaards erindringsbøger – men det gjorde nok mindre, når det netop blev Lise Nørgaard, hvis egentlige journalistiske karriere kulminerede med otte år i 1980erne på Berlingske Tidende.

Det er Lise Nørgaard, der har skrevet nyheden om, at når »de Voksne« fra i dag »kan læske sig med et lille Glas bajersk Øl, mens Børn kan erhverve sig et Glas med Brus«, skyldes det ifølge Mads Skjern, at:

»Tanken fik jeg, da jeg tilfældigvis mødte en Dansk-Amerikaner, der var hjemme for at besøge sin gamle Mor på Varpelev Mark. Han berettede, hvordan alle Stormagasiner i De Forenede Stater var forsynet med saadanne Udskænkningssteder, hvor travle Kunder kan læske Ganen og holde en Pause i Dagens Jag. Nogle steder findes der endog ogsaa Mulighed for at købe en Mellemmad. I Amerika og England kaldet en Sandwich«.

Varpelev Mark er, som Matador-aficionados vil huske, det sted på Korsbæk Fed, hvor der bliver anlagt en folkepark. Ellers fremgår også denne detalje af den nye udgave af Korsbæk Tidende, der rummer et væld af annoncer og større og mindre artikler, der fortæller om, hvad man kan opleve i Bakkens Korsbæk.

N.P. Nielsen nøjes således ikke med at reparere cykler. Forretningen udlejer dem også til dem, der vil cykle en tur i Dyrehaven. I Slagtergaarden kan man for eksempel købe pølser på ranke og i Andelsbageriet brød bagt efter opskrifter fra 1930erne og 40erne. Ifølge sit skilt har H. Nicolaisen »Telf. No. 6«, men det nytter ikke alverden at ringe på nummeret, hvis man vil bestille en gammeldags barbering i byen, der ikke rigtigt findes udover i TV-serien og vores kollektive hukommelse.