Kors, hvor de dog kvidrer

»Because I Said So« er en anstrengende glamourglaseret filmisk lagkage er fyldt til kvalmepunktet med kvidrende kvinder.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Kan man kalde en person, der skaber sig helt alene, når ingen ser det, for skabsskabagtig?

Sikkert ikke, men det er ikke desto mindre, hvad Diane Keaton er i »Because I Said So« som den enlige mor Daphne Wilder, der konstant kvæler sine tre voksne døtre med emsig omsorg. Faktisk skaber hun sig både i enrum og i andres selskab, og man forestiller sig, at instruktøren Michael Lehmann stilfærdigt er lusket ud af studiet for at få sig en kop kaffe, hver gang Diane Keaton med skinger stemme og flagrende hænder har indspillet en af sine store primadonna-soloscener.

Handlingen roterer mere eller mindre om, at den maniske mor især er ivrig efter at få datteren Milly gift og derfor på hendes vegne går til en række stævnemøder for at finde en passende bejler, men de to andre kønne døtre har vist nok også kvaler med diverse kærester, hvad anmelderen dog grundet uopmærksomhed ikke kan gøre nærmere rede for.

Måske har Michael Lehmann været en lille smule desperat, når han ikke lige har siddet og drukket kaffe, for han forsøger at peppe komedien op med fast-motion, split-screen og andre irriterende tekniske tricks, hvad der virker fuldstændig forrykt i en film, som i forvejen er konstant koket og enerverende eksalteret.

Hvis det ikke lød sexistisk, ville man sige, at denne glamourglaserede filmiske lagkage er fyldt til kvalmepunktet med kvidrende kvinder, og som mandlig tilskuer begynder man omtrent midtvejs gennem den højt gearede østrogenbombe af en handling at håbe på, at en eller anden maskeret fyr bevæbnet med en motorsav vil dukke op i filmen. Men det gør han desværre ikke, formentlig fordi lyden af Diane Keatons stemme har skræmt ham langt væk.

Trods mange skærmydsler og skænderier og skvadder og pladder bliver alle til slut enormt glade i »Because I Said So«. Dette er nemlig en såkaldt feel good film, og på en måde virker den, for man får det fantastisk godt, når man forlader biografen.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse