Kongen vender tilbage

Hvis Gladsaxe Teater har været en synkende skude, så er lanceringen af Gladsaxe Ny Teater en bjærgning. Og med Kaspar Rostrup som teaterinstruktør er der tale om en erfaren skipper ved roret.

Kasper Rostrup på Ny Gladsaxe Teater. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

»Jeg føler mig som Holger Danske, der har rejst sig og hevet skægget ud af bordet. Jeg trækker mit kampsværd og blæser i min trompet, fordi jeg synes, at vi er ved at forråde vores fag. Det er ved at blive en slags morskabsmaskine i et stresset og alt for hurtigt samfund.«

Umiddelbart er det en voldsom sammenligning, at instruktøren Kaspar Rostrup kalder sig selv den danske teaterverdens Holger Danske - kongen der ifølge myten sidder i en dvaletilstand under Kronborg og vågner op for at forsvare riget, når det hænger helt ude i tovene. Men hvori består så parallellen mellem den gamle danske konge og teaterinstruktøren?

For det første er Kaspar Rostrup netop vendt tilbage til teaterlivet i Gladsaxe for at genrejse Gladsaxe Teater, som sidste år blev lukket efter rod i økonomien og begrundelsen om totalt nedslidte lokaler.

For det andet har den gamle konge og Kaspar Rostrup modenheden til fælles. Som 66-årig bliver Kaspar Rostrup ofte fremstillet som en »the grand old man« inden for dansk teater, skuespil og film. Oprindelig er han uddannet skuespiller, men han satte sig for 38 år siden i instruktørstolen med en opførelse af William Shakespeares »Hamlet« og har siden skabt en lang række teateropførelser samt TV- og filmproduktioner, herunder »Dansen med Regitze« fra 1990, som indbragte ham både en Bodil og en Oscarnominering.

For det tredje må man have in mente, at Rostrups sammenligning hører hjemme i teaterverdenens udtalte følelsesunivers, og selv hvis man ikke køber den, så illustrerer den under alle omstændigheder, at Kaspar Rostrup er teatermand til fingerspidserne.

Derfor har Rostrup også meget skarpe holdninger til teaterlivets tilstand. Og i hans øjne er der virkelig noget råddent i Danmark. Problemet forklarer han som, at for mange teatre fokuserer på letbenede forestillinger. Og at man på den bekostning glemmer de store forestillinger, som kræver og giver fordybelse.

»Skuespillerne er et spejl, der holdes op for publikum, så man kan se sine egne dyder og laster. Teatret skal være chokerende, provokerende, rystende og opløftende. Hvis publikum kan forglemme sig selv, bliver det fyldt op på en helt ny måde og kommer ud af teatret med en ny erkendelse,« siger Kaspar Rostrup.

Lørdag aften genåbnede han Gladsaxe Ny Teater med en opsætning af Hamlet (se anmeldelsen her på siden, red.), som han kalder verdens bedste stykke; så veldrejet, at han 38 år efter sin første opførelse stadig opdager nye dybder.

»Der er et helt liv til forskel fra min første og denne opførelse af Hamlet. Dengang var jeg en ung mand. Nu er jeg en moden mand - OK, en gammel mand. Men det er sjovt for mig at lave, fordi »Hamlet« i mine øjne handler om menneskets modenhedsprøve og modenhedsudvikling. Jeg regner Shakespeare for dramaets Mozart. Simpelthen et geni. Nogle ting blev jeg ikke færdig med dengang, men det bliver jeg så nu - 38 år efter og med større modenhed og større indsigt.«

Selve opsætningen af Hamlet kører efter et »back-to-basics-princip,« med fokus kun på skuespillet og uden brug af dyre virkemidler. Dels fordi Kaspar Rostrup vil have selve fortællingen i front. Dels på grund af de økonomiske rammer på Gladsaxe Ny Teater. Da Københavns Teater trak stikket ud, blev budgettet på 14 mio. kr. nemlig inddraget. Og efter at politikere, borgere og sponsorer i Gladsaxe selv har tændt for strømmen igen, er der kun 7,5 mio. kr. til rådighed. Konsekvensen er, at hver eneste krone må vendes og drejes på Gladsaxe Ny Teater. Og Kaspar Rostrup forklarer, at det besværliggør hans plan om at opsætte de klassikere, han opfatter som nødvendige for den almene dannelse:

»Alle må tro, at jeg er idiot, men det vil vise sig. Vi kæmper en brav kamp. Og det er simpelthen en sigøjnervogn. Men hvis »Hamlet« ikke går, så lukker vi. Derfor håber jeg også, at publikum vil støtte projektet, så vi kan få noget alvor og seriøsitet tilbage i teatret.«

200 stemmer

Men Gladsaxe Ny Teater har et trumfkort. Folkekoret, som Kaspar Rostrup startede i sin tid på Gladsaxe Teater, er genopstået med 200 frivillige skuespillere og stemmer. I Hamlet muliggør det scener, som i reglen skæres fra p.g.a. manglende ressourcer. F.eks. bliver de fleste nok overraskede, når 200 mand marcherer ind på scenen som en hel norsk hær i en ellers minimalistisk forestilling.

Denne brede opbakning til teatret i Gladsaxe og manglende accept af, at byen skulle være en »kulturel soveby,« er ifølge Kaspar Rostrup også forklaringen på, at det kun tog ham 30 sekunder at takke ja til direktørjobbet. Og dermed påtage sig et enormt kunstnerisk og administrativt ansvar, 09-02-arbejdsdage i en alder af 66 år samt at udskyde to planlagte spillefilm.

»Det skyldes folkene fra Folkekoret og deres børn, der ikke vil af med teatret. Og som gerne vil have mig tilbage. Det er jeg så rørt over. Folkekoret blev slået an, og 15 år efter har man resultatet. I mine øjne er det en meget, meget smuk historie. Og det er utrolig smigrende,« siger Kaspar Rostrup.