Konfus rejse til solen

Danny Boyles rumfilm »Sunshine« begynder lovende, men forulykker undervejs.

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Solen er ved at dø, og det er ikke så godt, for hvis det sker, dør Jorden også. For syv år siden sendte man derfor et rumskib afsted for at reparere Solen, men fartøjet er tilsyneladende forulykket og i hvert tilfælde forsvundet - måske ikke så sært, eftersom man letsindigt gav det navnet Icarus eller på dansk Ikaros.

Som bekendt bliver menneskeheden aldrig klogere, så da Danny Boyles »Sunshine« begynder, er missionen Icarus II med en besætning på otte tapre unge mennesker på vej mod vores uundværlige leverandør af solskin, og filmen lægger dermed ud som en ambitiøs efterkommer til Michael Bays klodefrelser »Armageddon«. Tre spørgsmål skal skabe den grundlæggende spænding: Vil det lykkes at bringe Solen i orden? Vil det bagefter være muligt for de otte at vende tilbage til Jorden? Og vil Icarus II monstro støde på den første Icarus undervejs?

Ret længe forholder filmen sig sagligt og på genrens spekulative præmisser faktisk temmelig seriøst til sit emne, hvad der ganske vist betyder tonsvis af uforståelig højteknologisk snak - man mindes med en gaben Brian DePalmas beslægtede »Mission to Mars«- men sååbner der sig brat et stort og besynderligt hul i handlingen, og herfra går det galt. Efter at vi har moret os indforstået over en humoristisk reference til rumgyseren »Alien«, dukker der fuldstændig umotiveret også en slags hærgende monster op i »Sunshine«, som hermed på det nærmeste skifter genre og glemmer alt om intelligent troværdighed.

En del af skylden kan placeres hos forfatteren Alex Garland (»The Beach«), der har skrevet filmens manuskript uden at turde være konsekvent, men Danny Boyles overgearede instruktion bærer også en betragtelig del af ansvaret. Han har tidligere lavet så gode film som »Trainspotting« og »28 Days Later«, men han er også gået helt amok i den vanvittige »Vacuuming Completely Nude in Paradise«, og i sidste del af »Sunshine« går han grassat igen og smadrer samtidig spændingen, fordi de dramatiske højdepunkter er formet i laviner af så ultrakorte glimt, at man simpelt hen ikke kan se, hvad der foregår.

Det kan de medvirkende med den kønne og sjælfulde Cillian Murphy i spidsen jo ikke gøre for, og det er såmænd også helt hyggeligt at gense Michelle Yeoh fra 007-filmen »Tomorrow Never Dies« og Ang Lees »Tiger på spring, drage i skjul«. Men når man tænker på film som de to, bliver man for alvor ærgerlig over, hvor dårligt »Sunshine« er konstrueret, og hvordan den fra en lovende begyndelse degenerer til hysterisk vrøvl, der end ikke er udstyret med en original titel. »Sunshine« er også en film fra 1999 af István Szabó.

Man fristes dermed til at konkludere, at der intet nyt er under solen, men det er ikke helt korrekt. Det er nyt, at Danny Boyle forsøger sig med en rumfilm og soleklart slipper rigtig skidt fra det.

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse