Kommer vi tæt nok på krigen?

Ekssoldater mener, at Simone Aaberg Kærn har en pointe, når hun bruger blodige ministeransigter til at vise krigens omkostninger.

Simone Aaberg Kærns portræt af en såret Anders Fogh Rasmussen indgår i hendes nye serie af ministre, der har været med til at sende danske soldater i krig. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mediernes dækning af det danske militærs indsats i krigs- og konfliktområder er så pæn og sober, at det er nemt for os at glemme, at mennesker går i stykker i krig. Det mener kunstneren Simone Aaberg Kærn.

Berlingske viste i går en række af hendes blodige portrætter af danske ministre med krigsskader, som hun har malet for at få os til at reflektere over konsekvenserne af krig. Simone Aaberg Kærn har valgt at lade politikere bære soldaternes sår, da hun mener, at det vil påvirke beskueren mere, end hvis de så ukendte soldaters sårede ansigter.

»Hun har fat i noget virkelig relevant. Soldater bliver både psykisk og fysisk skadede i krig, men de bliver glemt og gemt væk på samme måde som psykisk syge mennesker blev gemt væk på institutioner før i tiden,« siger ekssoldat og formand for foreningen Krigsveteraner & pårørende, Jon Gislason.

Han bifalder, at Simone Aaberg Kærn retter opmærksomheden mod de menneskelige konsekvenser af den danske krigsindsats. Jon Gislason mener, at krigsdækningen er distanceret, men han er stærkt i tvivl om, hvorvidt det ville være hensigtsmæssigt med en mere rå og ufiltreret tilgang.

»Hvis danskerne kom helt tæt på den danske krigsindsats, ville det skabe et ramaskrig på samme måde, som det var tilfældet, da amerikanske medier begyndte at gå tættere på Vietnamkrigen. På en måde skjuler man virkeligheden. Jeg er ikke i tvivl om, at folk ville få en helt anden forståelse for de menneskelige omkostninger ved krig, hvis medierne gik tættere på. Det er et dilemma, for der skal også tages hensyn til soldaterne og deres pårørende. De skal skånes ved, at man ikke viser for meget fra slagmarken,« mener Jon Gislason.

Mere tankegods i kunsten

Forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky, der som uddannet sprogofficer har været udsendt til Afghanistan flere gange, kan godt se Simone Aaberg Kærns pointe.

»Og jeg er glad for, at det er en kunstner, der nu tager denne problematik op. Det er der mere tankegods i, end hvis man fotograferer en smadret soldat og smækker billedet på forsiden af en avis. For mig bliver det følelsespornografi, og det er uhensigtsmæssigt og udstillende. Hvis en mor med en barnevogn bliver mejet ned i trafikken, bliver det heller ikke skildret helt tæt på i medierne, for der er nogle hensyn at tage til det enkelte individ. Det gælder også i forbindelse med krig,« siger Anne-Cathrine Riebnitzsky, som dog synes, at et andet område af den danske krigsindsats er vigtigere at få belyst.

»Det er et langt større problem, at de resultater, som vi har opnået i f.eks. Afghanistan, næsten er usynlige for den brede befolkning. Vi kommer alt for sjældent tæt på eksempelvis de afghanske piger, der er kommet i skole. For mig er det en større uligevægt,« siger Anne-Cathrine Riebnitzsky, som ofte står over for et forbavset publikum, når hun holder foredrag om sine erfaringer fra Afghanistan:

»Folk bliver vildt overraskede over, at 53 procent af afghanerne synes, at det går den rigtige vej.«

Simone Aaberg Kærn har tidligere lavet en portrætserie af sårede danske soldater. Udgangspunktet for billederne var en bunke af danske soldaters egne fotografier af sårede danske og afghanske soldater.

»Der var ingen billeder af danske soldater taget umiddelbart efter, at de var blevet ramt og var chokerede og berørte. Billederne af sårede danske soldater viste dem med bandager, og mens de lavede V-tegn,« siger Simone Aaberg Kærn.

Til gengæld var der masser af billeder af de danske soldaters allierede – de afghanske soldater – fra øjeblikket efter, at de var blevet ramt. Derfor brugte hun dem som motiv og fordanskede dem:

»Autentiske og blodige fotografier af vores egne soldater er forbundet med et tabu,« siger Simone Aaberg Kærn.