Kommentar: Man kan ikke ustraffet lave dårlig feng-shui i byen
Den foreslåede bypark ved Tivoli vil skjule Københavns ældgamle sammenhæng med Vesterbrogade.

Den foreslåede bypark ved Tivoli vil skjule Københavns ældgamle sammenhæng med Vesterbrogade.

Nyheden om, at et stort flertal i Borgerrepræsentationen i princippet støtter etableringen af en bypark ved og på Vesterbrogade mellem Rådhuspladsen og Bernstorffsgade, har fået mange til at klappe i deres mest klimavenlige hænder.
For grønt er godt ikke sandt? Og i København, der hader vi biler og elsker Tivoli, så der er vel ikke andet at gøre end at stille sig op på ølkassen og juble med?