Kommentar: Kunsten at slå sig selv ihjel

Kunstakademiet vil være både tradition og avantgarde. Det kan man ikke, skriver Berlingskes arkitekturanmelder Holger Dahl.

Det Kongelige Danske Kunstakademi. Tobias Kobborg

Institutleder på Kunstakademiet, Katrine Dirckinck-Holmfelds meget omtalte kunst-, vandalisme- og sproghandling, da »buuusten« af Frederik V blev »synket« i havnen, udstiller både et kunstnerisk og et mere institutionelt problem for Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Det er et kunstnerisk problem, at overskridelsen siden det tyvende århundredes begyndelse har været en lødig, måske dén mest lødige kunststrategi. Duchamp, Warhol, Manzoni, Serrano – listen af overskridere er lang, men det betyder ikke, at enhver åndsbollet handling er kunst, og dårlige happenings skader kunstens omdømme enormt.