Kommentar: Jazzen lever og har det godt

Årets Copenhagen Jazz Festival lukkede og slukkede ud på de små timer søndag nat. Udbuddet har været enormt, men kvaliteten holder stort set hele vejen.

»Når det regner på præsten, drypper det på degnen,« hedder det gamle ordsprog, som vel må ligge lige for, når man tænker på, at årets Copenhagen Jazz Festival indledningsvis måtte tage sin andel af Roskilde Festivalens super-smat-vejr.

Så kan man jo altid diskutere, hvem der hvad angår kvantitet og kvalitet er præst og degn i det foretagende, men her er det vel blot at fastslå, at jazzfestivalen i sit omfang næppe har sin lige. Heller ikke på globalt plan.

Der bliver jævnligt under festivalen talt meget om, at 900 koncerter på ti dage ganske enkelt er for meget. Og det er det på sin vis. Selv vi, der i embeds medfør gør, hvad vi kan for at komme rundt i relevante tilbud, må erkende, at det kun er et par procent af festivalens koncerter, vi i realiteten får lagt ører til. Det er da ærgerligt. For utvivlsomt går vi glip af meget ja, måske helt unikke ting. På den anden side, så er det jo ikke sådan, at der er nogen, som på et tidspunkt har siddet og besluttet, at festivalen absolut skulle have den form og den størrelse.

Med årene har musikere, arrangører og publikum bare fået så mange gode oplevelser så mange succeshistorier at de er blevet inspireret til flere aktiviteter. Og de har som oftest medført endnu mere succes og er blevet en etableret del af festivalen. Så vi må leve med de 900 og måske endnu flere koncerter, og det ville jo ret beset også være vanvittigt at brokke sig over. Man bør tværtimod bare glæde sig over ti dage med frit valg på alle hylder i en overordentlig velassorteret butik, hvor kvalitet og varens friskhed stort set altid er garanteret.

Vejret ignoreret
På årets festival har der med ganske få undtagelser været publikum til det hele. Det lunefulde vejr er blevet ignoreret, og dertil har der virkelig været søgning på de større begivenheder.

»Jazzen er død!« hedder et påén gang udødeligt og udpint udtryk. Ja, helt tilbage i Apollo Revyen i 1934 var der et nummer med netop den titel. Men alene fem udsolgte koncert på Det Kongelige Teater taler et klart sprog om, at jazzen er i fin form og fortsat kan glæde utroligt mange mennesker.

Ret beset er jazzen kun i begrænset omfang underlagt kommercielle luner, og den handler mere end det er tilfældet for nogen anden stilart om personlig frihed og kommunikation mellem mennesker. Og så handler den om improvisation og om overraskelser. Også de negative af slagsen. Eksempelvis var det ikke rart at opleve en af sine gamle helte, den amerikanske klaverløve McCoy Tyner, som en skygge af sig selv. Til gengæld var det fantastisk berigende den følgende aften uden nogen specielt høje forventninger - at opleve hans landsmand og instrumentkollega Ramsey Lewis bare spille fuldstændigt guddommeligt.

Natten til mandag lukker og slukker festivalen. Og så ses vi i 2008 til Copenhagen Jazz Festival nr. 30.

I mellemtiden kan vi så gå ud og høre en masse god jazz i København. Den er der nemlig også uden for sæsonen.