Kokain og omsorgsfuld liderlighed i Liberty

Andet afsnit af »Liberty« forenkler svindlen med ulandsmidler, men er fremragende i skildringen af forholdet mellem det danske upstairs og det afrikanske downstairs.

Sofie Gråbøl mister fodfæstet i »Liberty«.
Læs mere
Fold sammen

Anden episode af DRs filmatisering af Jakob Ejersbos Afrika-roman »Liberty«, springer nogle måneder frem i tiden, hvor familien er tilbage i Tanzania, efter at den har været i Danmark for at slikke sårene efter den trafikulykke, der kostede familiens yngste barn livet.

Dermed kan serien koncentrere sig om den sekundære fase af familiens sorg, snarere end at have scener med gråd og sammenbrud. Familiens kvindelige overhoved Kirsten (Sofie Grabøl) har vendt tabet indad, og bliver nærmest viljeløst trukket ind i en affære med en af de lokale hvide englændere.

Hendes forknytte mand Niels (Carsten Bjørnlund) er »træt af hendes følelser«, og da han omsider får nys om hendes utroskab fører det til en af de mest pinagtige scener i dansk TV-historie, da han i hjælpeløs protest simulerer oralsex på en banan under hyggemiddagen med vennerne.

Seriens absolutte skurk, den spegede fabriksejer Jonas (Magnus Krepper) er havnet i dybe vanskeligheder, da udsendte repræsentanter for de svenske ulandsmyndigheder vil have syn for sagn for de beskyldninger om svindel som Svenska Dagbladet har trykt.

Handlingstråden om svindlen med de svenske bistandmidler fremstår groft forenklende, og formentlig også misvisende i forhold til, hvordan ulandshjælpen egentlig blev spildt i 70erne. Hovedproblemet med ulandshjælpen var ikke lurvede, kokainsniffende hvide fabriksejere, der stak hjælpen i egen lomme, men at den skulle bringes til at fungere i et politisk og økonomisk dysfunktionelt system.

Ikke desto mindre er Magnus Krepper fremragende i rollen som Jonas, der paradoksalt nok fremstår ærligere i sin herrefolks-attitude overfor sine ansatte end de danske udsendinge, der pakker deres holdninger til afrikanerne ind i pseudo-egalitær poseren.

De afrikanske skuespillere kommer mere på banen i anden episode, og fungerer fremragende i samspillet med skandinaverne. Kulturkløfter mellem skuespillerne er blevet brugt med et godt resultat (selvom de hvide englænderes tydeligt sydafrikanske accent er en smule distraherende, når det skal forestille at være i Tanzania). Velovervejede detaljer i scenerne er med til at give autencitet, som når den danske families tjenestefolk er usynlige for seriens danske karakterer, men synlige for os tilskuere, når de fra køkkenet og vaskerummet følger med i de mærkelige fremmedes liv. Tanzanerne er eksempelvis de første til at registrere, at der er hanky-panky i luften, da den omsorgsfuldt liderlige englænder banker på hjemme hos Kirsten.

Liberty, Sæson 1, episode 2 DR søndag kl. 20.