Køller og kunstgræs er kommet til Kødbyen

Spilo pinball på Bip Bip Bar. Petanque på Petanque Bar og bordtennis på Dupong. I Kødbyen er der åbnet en minigolfbar, der gør det muligt at sigte efter våde varer og golfbolde – på samme tid.

Målgruppen er ikke børn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kødbyen er kendt for at lægge industriel stemning til dans, drinks og madoplevelser.

Stedet er en boble, hvor restauranter, natklubber og kunstgallerier ligger side om side med slagterierne. Nu er det også muligt at drage derhen, hvis måltid og drikkevarer skal ledsages af en aktivitet, man ellers kender bedst fra campingferier i det danske sommerland.

Minigolfbaren Camping er nemlig netop åbnet. Her kan golfkøllen svinges på en bane med 15 huller, og mellem slagene kan man forsyne sig med burgere og drikkevarer.

En Cocks and Cows-restaurant ligger midt i Camping. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr.

På trods af navnet skal stemningen ikke være, som man kender den fra campingpladser. Det siger Lasse Wiwe, der er medejer af r Cocks and Cows-restauranterne:

»Det er ikke den klassiske minigolf, man kender. Det er mere urbant og levende. Udover minigolf er der en bar, en natbar, spillemaskiner og så inde midt inde i det hele ligger en Cocks and Cows.«

Som begrebet »natbar« afslører, er målgruppen for golfbanen ikke børn. Banerne lukker klokken to om natten, og »natbaren« klokken fire. Dog selvfølgelig tidligere i perioder med restriktioner.

»Det er jo en bar. Men minigolf-delen er også åben om dagen. Så til en frokost kan man også have børnene med til en familiedag,« forklarer Lasse Wiwe.

Hvorfor lige minigolf – mangler folk noget at lave, mens de drikker?

»Vi ser jo på den udvikling, der er. Og det er populært at kombinere mad og drikke med aktiviteter. Det gør det lettere at være på date, at være i et stort selskab, eller generelt at tale med folk, man måske ikke kender så godt. Og hvis man så endda kan få lidt at drikke, er man jo godt dækket ind.«

Og minigolfhuller er ikke bare minigolfhuller. De 15 huller, der udgør banen på »Camping«, er designet i samarbejde med Anders Gudmundstuen, der er tidligere europamester i minigolf.