Københavnske teatre trives under paraplyen

Kulturministeren vil have mere teater for de penge, der i dag går til organisatoriske overbygninger som f.eks. Det Københavnske Teatersamarbejde, KbhT. Men KbhTs medlemmer er glade for fællesskabet.

»Hvis KbhT ikke er en god idé, hvad er så alternativet?« spørger Mette Wolf, direktør på Nørrebro Teater. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når kulturminister Mette Bock (LA) senere i år tager scenekunst­området under behandling som et af sine ti indsatsområder, kan et teaterfællesskab som KbhT, Det Københavnske Teatersamarbejde, komme i farezonen. »De ressourcer, som man fra statens side sætter af til de overbygninger, kunne man måske skubbe helt ud til teatrene i stedet,« siger kulturministeren. Men spørger man KbhTs medlemmer, er de glade for fællesskabet og har svært ved at pege på et bedre alternativ.

Kasper Wilton, Folketeatret:

»KbhT er med til at sikre diversitet og teaterudbud i København. Man skal heller ikke underkende den tilbageløbsordning, der gør, at vi økonomisk holder hånden under hinanden. Og så er KbhT med til at sikre pluralisme i teaterstøtten.

Lige nu ser vi en fusion mellem Republique og Østre Gasværk, hvor alternativet ellers havde været, at et af teatrene var lukket. Så KbhT er også med til at bevare arbejdspladser. Derudover leverer KbhT bl.a. juridisk og ophavsretsmæssig assistance til teatrene, og det arbejde forsvinder jo ikke, fordi man nedlægger organisationen.

Der har været indkøringsvanskeligheder, og jeg har også selv været kritisk. Men det er der gjort noget ved. Man har skåret ned på omkostningerne til administration og husleje, og i dag synes jeg, det kører godt med en pålidelig formand og en bestyrelse, som arbejder fremadrettet.

Det har været en lang proces, men som KbhT fungerer i dag, synes jeg, at ministeren skal tænke sig godt om, inden hun kommer med et alternativt forslag.«

Vibeke Windeløv, Betty Nansen Teatret:

»Jeg kommer jo fra filmen, hvor det handler om at få så mange penge op på lærredet som muligt, og den tradition hæger jeg også om her på teatret. Vi skal bruge mindst muligt på administration og mest muligt på scenen.

Men jeg har også stor glæde af fællesskabet i KbhT. Vi har et fantastisk fint samarbejde teatrene imellem, og når et teater har overskud, putter vi det i en fælles pulje, som andre kan få, hvis de har en dårlig sæson. Det gør, at man tør satse lidt mere kunstnerisk, end hvis man kun har sit eget, og går det galt, må man lukke. Vi har også en teknikpulje.

Så jeg er glad for den solidaritet, der ligger i KbhT. Det er næppe noget, teatrene ville gøre frivilligt, og det kræver et stykke arbejde at få det til at fungere. Om det så kan gøres billigere, skal jeg ikke kunne sige. Men det bekymrer mig, når ministeren siger, at pengene »måske« kan skubbes ud til teatrene. For hvis man bare skærer overbygningen fra, uden at teatrene får pengene, vil det være et alvorligt tilbageskridt.«

Hans Christian Gimbel, Republique:

»Jeg synes ikke, der er noget, der taler for at nedlægge KbhT, men et rationaliseringseftersyn er jo altid prisværdigt. For selvfølgelig skal man kigge på de ting, der kan gøres bedre eller anderledes, så der kan flyttes midler fra administrative opgaver og ud, hvor kunsten bliver lavet. Det er jo det, vi konstant gør ude på teatrene.

Men netop nu, hvor vi er ude i to procent-nedskæringerne, og hvor ikke mindst teatrene under KbhT er trængte, selv om vi er dem, der performer bedst i Danmark for vores tilskud, er det afgørende, at vi har en organisation som KbhT som et fælles talerør og et armslængdeorgan mellem teatrene og politikerne.

Vi har brug for et administrativt organ, som dels fordeler pengene og fører tilsyn med de enkelte teatre, dels beskytter et teaterlag i København, som ellers ville stå meget alene. De store landsdelsscener har et tilskud, der svarer nogenlunde til KbhTs – og har derfor en overbygning til at tage sig af det. Den vil vi mangle, hvis man nedlægger KbhT.«

Mette Wolf, Nørrebro Teater:

»Netop fordi KbhT er et fællesskab, har vi en økonomisk tilbageløbsordning, så hvis det går godt for et teater, kan man hjælpe et andet, hvor det går mindre godt. Uden den ville de enkelte teatre være meget sårbare, især fordi vi har så høje krav til egenindtjening. Hvis en sæson ikke gik, som man havde regnet med, måtte man enten lukke eller blive så forsigtig, at man lige så godt kunne være et kommercielt teater. Det økonomiske sikkerhedsnet er vigtigt for, at man kan være kreativ og udfordre genren.

Det er også helt afgørende, at vi har en overordnet bestyrelse, som giver armslængde mellem dem, der giver støttekroner, og teatrene. Ellers kunne man forestille sig, at det var de politiske vinde, der fordelte kronerne, efter hvad der lige nu var trendy at støtte.

Hvis KbhT ikke er en god idé, hvad er så alternativet? Man vil altid kunne effektivisere og bruge pengene på en anden måde. Men selve konstruktionen med paraplyen gør os som teatre meget, meget stærkere, end hvis vi stod alene.«