Københavner- begivenhed in spe

Den nye elektroniske festival Strøm lider lidt af børnesygdomme, men har potentialet til at blive en fantastisk københavnerbegivenhed med base i Ørestaden.

I Tietgen Kollegiets runde, kobberfarvede gård kunne man opleve den danske duo Lulu Rouge bevæge sig fra heftig dub til grumset house. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

I provinsbyen Linz i Østrig lykkes det hvert år at stable et overflødighedshorn af elektronisk kunst og musik på benene under navnet Ars Electronica. Og i Barcelona har Sónar for længst cementeret sin position som den førende festival på feltet. Men København kan også, hvis København vil. Festivalen Strøm, der sluttede i går, viste, at hovedstaden sagtens magter at lægge krop til en elektronisk komsammen på højt niveau. Engagementet og lysten er overvældende men det kræver vilje og dollars, ikke mindst fra DR og så skal arrangørernes musikalske dømmekraft en tur i blyantspidseren.

Strøm var her i sit første år bygget op om Enghaveparken, Københavns natklubber og byens uddannelses- og kulturinstitutioner. Det sidste viste sig, ligesom i Linz og Barcelona, at være vejen frem. DR Byen, IT-Universitetet, KUA og Tietgen Kollegiet ligger i bluetooth-afstand fra hinanden hvor Islands Brygge bliver til en slags Ørestad, og weekendens koncerter i det nye kvarter demonstrerede format, vision og en enorm vilje fra alle sider imod at skabe noget stort.

I det nye og meget smukke Tietgen Kollegiets runde, kobberfarvede gård kunne man opleve den danske duo Lulu Rouge bevæge sig fra heftig dub til grumset house, et digitalt stenkast derfra inviterede det ny KUA på bl.a. dubreggae, IT-Universitetet next door lagde hus forvrængede beats fra Printer m.fl., og DR Byen havde gang i hele tre scener. Alt dette er i realiteten resterne af DRs Public Service-festival, som bl.a. på grund af en smådyr fransk koncertsal nu meldes lukningstruet, netop som festivalen er ved at finde et internationalt snit i de inspirerende kulisser. Sker det, vil det være en fadæse. Det er arrangementer som Public Service, der fremover skal tegne København som den kulturby, vi er så flinke til at udråbe os selv til. Fint nok med Golden Days og Jazzfestival, men lad os da sammen tage springet ind i nutiden!

Når det er sagt, kan Strøms musikplanlæggere godt gøre det bedre. Afdankede reggaekoryfæer som Paul St. Hilaire, 1990er-electronica som Pole og partyhouse-djs som Etienne de Crecy er ikke værdige hovednavne til en festival, der vil op og ud. Et trækplaster i kaliber med måske M.I.A. (se anmeldelse her på opslaget) eller franske Justice savnedes seriøst, selv om mange af de danske navne gjorde det glimrende: DJ Daniel og hans hold stod for et nytænkende indslag i Enghaveparken med livemix af fire DJs, og det rablende danske DJ-team DØD var fredagens clou i DR-Byen. Med egne opspeedede og computerhakkende versioner af bl.a. Malk de Koijn- og Pharrrell-sange skabte de forvirring, smil og glæde hos det beskedne publikum. Deres mishandling af Beatles »All you need is ... death, ta-da-da-da-da« var alle pengene værd. Havde de dog bare spillet klokken to om natten i stedet for ved nitiden, hvor folk knapt var kommet ud af døren endnu.

Strøm/Public Service kan blive en fantastisk festival og reklamesøjle for Københavns nye, visionære kvarter, hvor metrotogene fløjter om ørerne på koncertgæsterne. Men DR er lokomotivet, der skal vise viljen, og arrangørernes dømmekraft skal vise sig tilliden værdig. Vi må da kunne måle os med en østrigsk provinsby, og Barcelona er aldrig noget dårligt mål at sigte efter. Sæt i gang!