København før og nu: Borgergade kunne have været en af byens smukkeste gader

Desværre valgte man at opføre mængder af ligegyldigt byggeri, da kommunen renoverede Adelgade/Borgergadekvarteret efter krigen. Men Dronningegården skiller sig ud.

Nedrivningen af Borgergades gamle 16- og 1700-tals-bygninger gik i gang midt under krigen. Arkivfoto

Inde midt i Københavns meget homogene 17- og 18-hundredetalsby støder man pludselig ind i flere hele gader med moderne bygninger. Andre steder i byen er der masser af arkitektur fra det 20. århundrede, men som regel er det enkelthuse og monumentalbygninger.

Det, at en hel gade sådan skiller sig ud, er en ejendommelighed, og at Adelgade/Borgergadekvarteret ser sådan ud nu – for det er det, vi taler om – skyldes da også en samlet indsats midt i forrige århundrede: Hele det tætte, gamle kvarter blev nemlig i de år saneret som et af de første resultater af saneringsloven fra 1939.