»København er gigastressende, og jeg kan godt forstå, at børnefamilier flytter ud«

MIT KØBENHAVN. Sanger og skuespiller Anne Herdorf elsker Københavns bygninger fra 30erne og Frederiksbergs grønne oaser. Hun mener dog, at byen er blevet for dyr og dårlig til at yde service.

Anne Herdorf Niels Ahlmann Olesen

Hvilket sted i København holder du mest af?

»Jeg holder nok mest af at være omkring Frederiksberg. Jeg synes både, at der er lidt action og også en form for ro, på trods af at det er den mest befolkede kommune i hele Danmark. Der er oaser som Frederiksberg Have og Søndermarken, og så er Frederiksberg et sted, hvor man får lige dele af det hele. Der er også mange små cafeer. Lige nu ynder jeg at komme på Café Intime, hvor jeg får lov til at sidde og synge lidt jazz, og hvor man kan høre god musik, drikke vin og ryge indenfor.«