Hvor har du boet i København?
»Jeg boede på Vesterbro, til jeg var fire år. Derefter købte mine forældre et af de engelske rækkehuse i Toldbodgade – dengang Frederiksstaden var et underligt forladt sted omgivet af en nedlagt Toldboden, et utilgængeligt Kastellet, et B&W-værft, et militært Holmen og halvtomme bygninger. Da jeg var 19, flyttede jeg 500 meter væk til min lejlighed i Amaliegade, og pludselig er der gået over 20 år«.
Har du et sted i byen, du altid vender tilbage til?
»Balders Plads på Nørrebro. Jeg synes, det er en helt vildt smuk og lidt hemmelig plads. Der er altid noget skrækkeligt over at sige uopdaget, for så er den det pludselig ikke længere, men jeg synes, den har noget niche over sig. Den er meget melankolsk, den er forladt, som jeg kan huske mit 70er- og 80er-København, og diskret – jeg forbinder den med noget gammelt arbejderkvarter. Det er her, jeg tager ud om formiddagen, når jeg er færdig med at skrive. Som forfatter er jeg netop ikke kendt for at skrive om Amalienborg, Gefion og Havnen, men om noget, der står i diametral modsætning til det sted, jeg bor – for eksempel Nordvest og Istedgade, så jeg har en spænding i det, jeg arbejder med. Hvis jeg boede på Nørrebro, ville jeg måske tage indad mod Frederiksstaden. Jeg ved det ikke.«
