Knud Romer: Kulturen er som hullet i vinylpladen

Politikerne behandler kultur og kulturpolitik som noget sekundært, en fritidsbekæftigelse, vi nemt kan være foruden. Men kulturen er det, alting drejer om, mener forfatter og debattør Knud Romer, der også vil sætte kunstnerne i arbejde.

Knud Romer er en af de markante stemmer i kulturdebatten. Her er han fotograferet i sit hjem i København. Foto: Sara Gangsted Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Politikerne står i kø med markante udmeldinger, når det gælder sundhedssystemet, flygtningespørgsmålet, dagpengesatserne eller for den sags skyld diskussionen om skattelettelser, ældreomsorg og størrelsen på den offentlige sektor. Men når det handler om kulturen, er der anderledes stille. Kulturpolitikken er for eksempel totalt fraværende i den aktuelle valgkamp. Men hvorfor egentlig det?

Hvis man skal tro forfatteren og debattøren Knud Romer, kan det tilskrives en helt grundlæggende misforståelse:

»Hvis man ikke forstår, at kulturen i virkeligheden er som hullet i vinylpladen – det, alting drejer omkring – så kommer man aldrig til at få kulturelle spørgsmål i centrum af diskussionen,« som han udtrykker det.

Politikerne – og mange andre – lider af den vildfarelse, mener han, at kultur blot er noget sekundært. Noget, der bare kan skrælles af, når der skal prioriteres.

»Det er kransekagefiguren, ornamentet. Man tror, at når nødvendighedens tvang er tilfredsstillet, når vi har produceret og sovet, når det centrale er blevet gjort, så kan vi eventuelt i fritiden have et passivt kulturforbrug af en eller anden karakter. Men så ved man ikke, hvad kultur er. Kulturen er forskellen på mennesker og dyr,« forklarer Knud Romer og uddyber, hvor afgørende kulturen er for vores samfund:

»Alt er kulturelt indrettet. Om det er vores adfærd, vores måde at forstå virkeligheden på. Kulturen er den centrale nøgle til at ændre vores adfærd, ændre verdensanskuelsen, ja, ændre samfundet.«

Kunststøtte skal forpligte

Men det betyder ikke, at kulturen skal være ukrænkelig, og at de, der skaber kunst og kultur – forfattere, musikere, billedkunstnere, filmskabere og andre – skal fredes og have totalt frie hænder, mener Knud Romer. Tværtimod. Netop fordi kulturen er så afgørende og har så stor betydning for vores dannelse, bør man fra politisk hold stille større krav til kunstnerne. Efter parolen: Vil du have penge til din kunst, må du også bidrage til den kulturelle dannelse i samfundet.

»Hvis der ikke var kunststøtte, så ville der ikke være noget kulturliv i Danmark, det ved jeg godt. Der ville ikke udkomme bøger, og der ville ikke være nogen bøger at oversætte til andre sprog. Der ville ikke være læseklubber, ikke nogen foredrag, ikke nogle forfattere. Men omvendt har jeg det sådan, når jeg for eksempel hører om forfattere, der drøner verden rundt på deres rejselegater og lever en tilværelse, der ikke er forpligtet over for nogen eller noget, at jeg synes, det er for billigt sluppet. Hvis jeg var kulturminister, var det første, jeg ville gøre, være at sige, at hvis du modtager en check, så følger der sociale forpligtelser med.«

Hvordan skulle det konkret udmøntes?

»Hvis du er et teater, der bliver støttet, så skal du være forpligtet til at have åbne døre, spille i forskellige sammenhænge, invitere publikum, som ikke skal betale i visse sponsorerede forestillinger. Du er forpligtet til noget undervisning, skal ud på skolerne, og børnene skal demystisficeres ved at komme ind på teatret og se, hvordan en produktion bliver lavet. Det vil hjælpe dem til at forstå, at en hvilken som helst virkelighedsfremstilling er produceret, fabrikeret af nogen, som har visse interesser i at få noget til at fremstå på den og den måde. Det skal børnene lære, og for kunstnerne skal det være prisen for støtten,« siger Knud Romer og springer til litteraturens verden: »Hvis forfattere får penge, så skal de ud på skoler, de skal have workshops, essaykonkurrencer, creative writing.«

Tid til at skabe kunst

Han skynder sig at understrege, at kunstnerne naturligvis stadig skal have tid til at skabe deres kunst.

»Det er ikke sådan, at man skal bruge al sin tid på socialt arbejde, men der skal bare følge nogle sociale forpligtelser med støtte, mener jeg. Kulturen skal sættes i arbejde.«

Hvad ville det gavne?

»For det første er det godt for kunstnerne at få en praktisk livssammenhæng. I Danmark har mange kunstnere det sådan, at jo længere du er uden for arbejdsmarkedet, desto større en kunstner er du. Hvis du har et job, er du ikke en rigtig kunstner. Men den opfattelse deler jeg ikke. Og så ligger der et dannelsesprojekt her i forhold til befolkningen.«

Og dannelse er ikke sådan noget med at stå i fægterstilling med en digterkappe på, mens man reciterer Oehlenschlägers »Guldhornene«, hvis nogen skulle tro det, indskyder Knud Romer.

Dannelse handler blandt andet om en historisk bevidsthed og om at kunne forholde sig kritisk til tilværelsen.

»Fisk gør, hvad der bliver sagt. Mennesker er dem, der ikke gør, hvad der bliver sagt. Dem, der kan bryde med mønstret. Frihedens verden består i at kunne gennemskue tvangsmæssigheden,« siger Knud Romer og bruger et andet billede på dannelsen: »Der skal gå hul i dit hoved. Du skal have en vis fornemmelse af uendelighed og død, af forgængelighed. Så bliver du et meget mere nænsomt menneske.«

Hvis vi ikke har kulturen, er vi slet ikke mennesker, mener Knud Romer.

»Hvis kulturen forsvinder, så ender vi med at være reduceret til en tarm. Vi kan producere, forbruge og sove. Alt andet er kulturelt skabt.«