Klumme: Om det, der er mere værd end sin værdi

Hvis vi reducerer mennesket til logik, så glemmer vi kulturens magt.

Gertrud Thisted Højlund Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Mennesket evner logik. Vi kan lægge to og to sammen og få et firtal, man kan stole på og være enig med andre mennesker om. Men vi kan mere end det, og det er egentlig rørende, men indimellem besværligt. Det hedder kultur – og det former os, både når vi er i symbiose med eller i oprør mod den.

Jeg kom i tanker om det først på ugen, hvor flagene stod flot mod den septemberblå himmel. Der blev flaget for de danskere, der har gjort tjeneste i udlandet. Og når vi skal vise officiel erkendtlighed, så sender vi et stykke stof til tops i landets flagstænger. Og det skal være rødt og hvidt, ellers er det meningsløst.

Og i de tidlige aftentimer, mens solen gjorde det septemberblå til blød solnedgangspastel uden dog at være gået ned, cyklede jeg over Dronning Louises Bro i København og kunne observere to kommunalt ansatte mænd: den ene oppe på en lille stige, hvorfra han firede flaget ned til den anden, som tog imod og nøje sørgede for, at flaget ikke rørte jorden. For det ved alle: flaget skal ned inden solen, og det må ikke røre jorden.

Så selvfølgelig passer kommunens folk på at overholde den slags foreskrifter. Hvilket jeg finder rørende irrationelt. Ofte vil vi i den offentlige debat gerne reducere mennesket og livet til ren logik og cost-benefit. Som om den eneste værdi, mennesker navigerer efter, er den rationelle, påskrevne værdi, hvor to plus to altid er fire.

Men hvis to plus to ikke kan give andet end fire, hvorfor må det flag så ikke røre jorden?

Der florerer, hvad jeg mener er en myte, nemlig den, at vi på en eller anden måde skulle befinde os i en konstant progression mod højere niveauer af rationel tænkning - og at den rationelle tænkning skulle være et mål i sig selv og altid af det gode.

Men jeg synes, verden er fyldt med tegn på, at verden altid er ny og ung og fyldt med mer-værdier, som vi tilskriver med sjælen og følelsen frem for med lommeregneren og fornuften. På godt og ondt. Som et flag, der ikke må røre jorden.

Som uskrevne regler og social kontrol. Som hverdagens små ritualer, som får værdi ved deres gentagelse. Traditionernes mer-værdi. Symbolværdi, som vi siger, når vi i virkeligheden ikke mener, noget har reel værdi.

Men symboler og traditioner har rigtig værdi. Gennem dem bliver jeg’et en del af et ‘vi’, hvor meningen ikke skal genopfindes hver dag af lille mig.

Og i en individualiseret tid, hvor meget ellers hænger på hin enkelte, kan det have sin skønhed også at hænge sit liv på noget, hvis bæreevne ikke udviskes, når jeg udviskes. Den slags hedder eksempelvis kultur og henter sit værd og sin styrke til at forme vores handlinger i mere end blækregning og naturvidenskabens stringens.

Hvis vi reducerer mennesket til logik, så glemmer vi kulturens magt.