Klaver overlever atombombe

Da verdens første atombombe blev kastet ud over Hiroshima i august 1945, smeltede den næsten alt i miles omkreds.

Men af en eller anden grund stod enkelte effekter næsten urørte bagefter. En af de mere overraskende var et klaver, lavet af forgængerne til mærket Yamaha. Instrumentet stod halvanden kilometer fra eksplosionens epicenter og fik utallige ridser af flyvende glassplinter men blev stående. Nu har klaverstemmeren Mitsunori Yasagawa fundet det og sat det i stand. Samtidig vil en kendt japansk børnebogsforfatter bruge historien. Klaveret er allerede på rundtur gennem landet, hvor det akkompagnerer historier om krigens gru.