Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Klassisk i endeløse mængder – lige til aflytning på computeren!
Streaming af klassiske indspilninger er blevet en af musikbranchens største og mest overraskende successer.
Omkring halvdelen af alle operaer og symfonier med videre høres i dag via sider som Spotify og Wimp. Tallet for det samlede musikmarked i Danmark er 58,5 procent. Den klassiske musik følger altså hovedtendensen.
»Udviklingen i markedet for klassisk streaming er yderst interessant,« siger Lasse Lindholm, der er kommunikationschef i musikselskabernes brancheorganisation, IFPI.
»Når nye fænomener opstår, halter genrer som klassisk og jazz gerne en smule efter. Yngre målgrupper kommer meget tidligere i gang. Men streaming er åbenbart en undtagelse.«
Har du nogen idé om hvorfor?
»Klassiske lyttere er som regel meget optaget af lydkvalitet og har gerne dyrere anlæg end gennemsnittet,« siger Lasse Lindholm.
»Streamning kunne ikke konkurrere med traditionelle formater i de første år. Men kvaliteten er højnet meget på det sidste. Og dét har nok trukket de klassiske lyttere over.«
Streaming er i praksis en slags leje af musikken og overhaler i stor hast markedet for downloads – altså hvor kunderne køber skæringen til evig arv og eje.
Teknikkens succes har faktisk givet markedet for klassisk musik et løft i sig selv.
Universal Music Denmark med mærker som Decca og Deutche Grammophon havde sidste år en vækst i indtjeningen på hele 30 procent. En stor del af væksten skyldes streaming.
»Det er den største succes for pladebranchen i mange år«, siger ansvarlig for den klassiske musik hos Universal Mads Grimstad.
Successen med streaming giver også nye muligheder for unge musikere.
Lille salgspotentiale
Henrik Dam Thomsen fra DR SymfoniOrkestret er flittig solist på strygeinstrumentet cello og undersøger i øjeblikket mulighederne for at producere og distribuere sin musik selv.
»Nettets voksende muligheder kommer som kaldet«, siger den unge virtuos.
»For de store selskaber stiller mange krav til en ny CD. Selve salget er til gengæld forsvindende lille,« siger han.
De sociale medier
Rasmus Wiinstedt Tscherning er direktør for Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Han ser en overordnet tendens i udviklingen:
»Folk skal ikke nødvendigvis eje tingene i dag – leje er lige så fint. Vi ser det samme med alt fra film til biler«, siger han.
Hvordan skal de unge komme ind på markedet?
»Vi har set mange af de såkaldte flashmobs på Hovedbanegården eller i metroen. Orkestrene rykker ud og viser sig åbne over for utrænede tilhørere. Så rigtig meget handler stadig om et godt produkt. Men musikerne skal også gøre sig på de sociale medier og lære sig markedsføring. De skal oprette en side, lære at skrive en blog, virke nærværende for deres følgere.«
Og hvordan ser fremtiden ud?
»Klassiske lyttere ser traditionelt værket som noget urørligt. Dét ændrer sig i de her år. Et værk som »Boléro« af Ravel varer som regel et kvarters tid. Men hvis man går på Spotify, kan man finde en Bolero på fire-fem minutter!
Så man vil nok se nogle af de klassiske værker dukke op i kondenseret form.«