Klassikerne kommer

Dansk teaters brogede landhandel byder først og fremmest på klassikere, men også på en underskov af små forestillinger til tiden

Klassikerne dominerer sidste halvdel af sæsonen - i alskens forklædninger. Lars Kaalund tolker Oscar Wildes lette og ironiske nonsens-komedie »Bunbury« på Det Kongelige Teater som et helt lille identitetsdrama, mens Katrine Widemann prøver kræfter med Tjekhovs vemodige »Kirsebærhaven« med spejling i vores eget omstillingsparate samfund - samme stykke, som også Odense Teater har på plakaten i Klaus Hoffmeyers iscenesættelse. Og i den mere moderne afdeling kan teatergængere se frem til at opleve Jørgen Reenberg krydse klinger med bl.a. Jens Albinus og Thomas Bo Larsen i Pinters foruroligende familieopgør »Hjemkomsten«- også på nationalscenen.Og klassikere finder man også andre steder. F.eks. på Det Danske Teater, der sender Ole Thestrup på turné i ønskerollen som »Jeppe på Bjerget« i Alexa Thers iscenesættelse, mens dramatikeren Christian Lollike har skrevet en ny version af Lessings tolerance­drama »Nathan den vise,« som Aarhus Teater viser i Århus Domkirke. Der er også lagt op til kraftig bearbejdelse af forlægget, når Betty Nansen Teatret byder på endnu en blanding af standup, comedy og rap - denne gang er det Shakespeares »Købmanden i Venedig,« der er forkortet til det mere mundrette »Købmanden«- på scenen bl.a. Nicolas Bro og Jonatan Spang.

Teaterforedraget har gjort sit indtog - både med Nikolaj Cederholms religionscauseri »Åh gud« på Edison og med brødrene Lund Madsens unikke forening af det skøre og det oplysende i endnu et show på Bellevue.

Men ellers er det småt, men - forhåbentlig godt - der er den resterende sæsons mantra. Astrid Saalbach forfatter nyt undergangsspil til Husets Teater og til Karen Lise Mynster under titlen »Pietà« Andre danske dramatikere rører også på sig og skriver sig lige ind i tidens problemstillinger: Thor Bjørn Krebs står for det moderne Romeo og Julie-drama til Edision -»Robert og Jamilla«. På Mungo Park er det de gamle, der er i centrum i »den allersidste dans«. Og der er spændende nyt på vej fra nye navne som Andreas Garfield (Teater Grob), Lise Jørgensen (Café Teatret) og Det Kongeliges Turbo Town-brug-og-smid-væk-stykker, ligesom Aveny-T lader en håndfuld filmskabere prøve teatret af for en stund i forestillingen »Kærlighedshistorier«. Film og teater mødes også, når Lars von Triers »Dogville« bliver udgangspunktet for Christian Lollikes gendigtning »Grace was Here«, som Mammutteatret sætter op på Kaleidoskop, mens den rene skære fornøjelse ligger lunt i svinget med Per Pallesens formodentlig festlige afslutningssalut. »Mød mig på Cassiopeia« på Nørrebros Teater.

Og så er der alt det andet - fra animationsteater på Bådteatret til den altid interessante britiske dramatiker David Hare på Rialto. Fra Holland Houses livtag med Howard Barker til alle sommer­revyerne. For slet ikke at nævne det lukkede land. Alt det, vi ikke kender til, men som åbenbares, når teatret til foråret springer ud med endnu en sæsons brogede repertoire.