Kinky sex er på vej ud af pubertetsalderen i Cannes

CANNES: Vilde sexscener i Cannes-film, der tidligere ville have skabt store avisoverskrifter, skaber ikke længere sensation. Til gengæld er erotikken blevet bedre integreret i filmenes handling.

Kim Min-hee og Kim Tae-ri laver indeldende øvelser i Park Chan-wooks Cannes-film: »The Handmaiden«. Fold sammen
Læs mere
Foto: THE HANDMAIDEN

- Jeg har ikke noget imod at lave en sexscene, sålænge det er nødvendigt for historien!

Antallet af gange at denne sætning gennem årene er blevet udtalt af skuespillere på Cannes-festivalen må løbe op i hundreder. Sex sælger, som de siger, og det gælder såvel film som aviser, så derfor er der sex i filmene i Cannes, og derfor spørger journalisterne ind til det.

I den seneste håndfuld år er tendensen i retningen af det både vildere og vådere, kun taget til, og lørdagens første konkurrencefilm i Cannes, Park Chan-Wooks »The Handmaiden« er bestemt ikke en undtagelse, hvorfor filmens debuterende skuespiller Kim Tae-ri til den efterfølgende pressekonference fik lov til at levere ovenstående klassiske statement »...sålænge det er nødvendigt for historien!«

Filmen, der bygger på Sarah Waters victorianske thriller »Fingersmith« om en tjenestepige, der planlægger at plyndre en grevinde, men ender med at forelske sig i hende. I Park Chan-Wooks version er handlingen flyttet til Sydkorea i 1930, hvor den inddrager forholdet mellem lokale koreanere og den japanske besættelsesmagt. Den centrale lesbiske kærlighedshistorie er intakt, hvorfor filmens komplicerede maskespils-intrige bliver krydret med talrige sexscener.

Selvom filmens udsøgte lyssætning, opulente interiører og atmosfære af arrogant dekadence bringer tankerne hen på »softcore«-film fra 1970erne, er »The Handmaiden« et helt anden slags produkt.
I 1970erne byggede man i film som »Emanuelle« en ligegyldig handling op som en undskyldning for at vise en stribe lumre, og sjældent særligt erotiske sexscener. Sådan er det ikke mere, i hvert fald ikke, hvad angår Cannes-filmene.

I lighed med andre af dette års festivalfilm - tyske Maren Ades film »Toni Erdmann« er et andet eksempel - er sexscenerne i »The Handmaiden« nemlig afgørende for hele afviklingen af historien, hvorfor Kim Tae-ris udtalelse pludselig giver fuldstændig mening.

De erotiske sammenstød mellem mændene og kvinderne i historien er heller ikke bare en visuel konfirmering af deres passionerede forhold, men rummer dertil detaljer, der er forvarsler om senere scener.
For at lære den erotisk uskyldige grevinde at kysse forud for dennes bryllupsnat, dupper tjenestepigen sine læber med sukkeret fra en slikkepind, og kysser sukkeret videre til grevinden, som på denne søde måde lærer en verden at kende, der før var ukendt i hendes kyske tilværelse.

Senere indgår sukkerkysset i en dramatisk scene mellem tjenestepigen og hendes mandlige medsammensvorne, men da er sukkeret erstattet med en dosis opium, der måske er dødelig. Erotik og død, såvel den lille som den store, flettes ind i hinanden.

Webmagasinet »The Wrap« noterer at Chan har skruet op for det kinky men hæfter sig snarere ved filmens magtfulde skønhed end at filmen indeholder en saftig lesbisk 69er i lighed med guldpalmevinderen »Adéles liv« fra 2013. Sidstnævnte film vakte skandale for tre år siden, i år er den tilsvarende scene i »The Handmaiden« endnu ikke blevet nævnt i Cannes-anmeldelserne.

»The Playlist« skamroser filmen, og hæfter sig ved dens æstetisk udsøgte sexscener, som anmelderen Jessica Kiang mener adskiller sig fra tidligere tiders erotiske film. Der er nemlig ikke længere tale om, at de sukkende nøgne kroppe primært skal tilfredsstille mandlige øjne, men fortælle en historie om kvinders egen lyst og hylde kvinder i det hele taget.

Den distinktion kan givetvis være svær at lave i nutidens erotiske film, for sex har nu en gang sin egen dagsorden i vores biologi.

Men det nye er, at de erotiske film og deres publikum kan tale sammen som voksne mennesker. »Sexfilmen« og de sexfixerede medier er tilsyneladende på vej ud af pubertetsalderen.