Premieren på Hu Guans kinesiske storfilm »De ottehundrede« er blevet aflyst med kort varsel. Censurindgrebet ses om det seneste tegn på, at de kinesiske myndigheder skærper den ideologiske kontrol.
Det eneste, Vesten har fået at vide fra officiel side, er en kort meddelelse om, at filmen, der skulle have haft officiel premiere i Kina 5. juli, alligevel ikke får premiere, skriver The Guardian.
Filmen skulle også have været åbningsfilm på Shanghais Internationale Film Festival tilbage i juni, men den blev trukket tilbage. Ifølge The Guardian skyldtes den beslutning, at filmen giver et positivt indtryk af Nationalistpartiet, der blev anført af Chiang Kai-shek og i sin tid var kommunisternes rival til magten. Både Maos kommunisthær og Chiang Kai-sheks tropper kæmpede fra 1930erne mod japanernes forsøg på at erobre Kina, og i sidste ende vandt kommunisterne. Chiang Kai-shek og hans følgere flygtede i 1949 til Taiwan.
De kinesiske historiebøger nedspiller Nationalistpartiets rolle under krigen mod japanerne, og den nye storfilm er blevet set som et forsøg på at nuancere historieskrivningen. Filmen blev ifølge The Guardian trukket tilbage, efter at ældre medlemmer af kommunistpartiet havde kritiseret den ved en konference 9. juni. Konferencen blev fulgt op med en artikel på en internetside, hvor ledende kinesiske kulturfolk skrev, at filmen ikke var passende op til fejringen af etableringen af Folkerepublikken Kina i 1949, altså det år, hvor Maos kommunistparti tog magten.
I »De ottehundrede« ser man soldater fra Chiang Kai-sheks hær kæmpe modigt mod japanske soldater i kampen om Shanghai i 1937. Japanerne vandt slaget, men deres plan om en hurtig erobring lykkedes ikke. Kort efter slaget fik japanske tropper ordre til at marchere mod Nanjing, Kinas daværende hovedstad, og både under og efter slaget om Shanghai og under kampen om Nanjing begik japanske tropper massakrer på 300.000 civile kinesere. Massakrerne er stadig en betændt sag mellem Kina og Japan.
På den nævnte internetside hedder det også, at »klasseundertrykkelsen i nationalisthæren, dets officerers ugerninger og den onde undertrykkelse af folket kan ikke ses i filmen, der bruger fragmenter af historien til at dække over virkeligheden og puste nationalisternes krigsindsats op.«
Under den nuværende præsident, Xi Jinping, har Kinas kommunistparti skærpet den idiologiske kontrol. I 2013 udstedte partiet et dokument om at kæmpe imod »historisk nihilisme«, så film og litteratur indordner sig kommunistpartiets officielle linje.
