Når Kina om kort tid åbner det nye kulturcenter i hjertet af København, på en af de mere fashionable adresser, er det et håndgribeligt eksempel på, at Riget i Midten er på vej til at blive en sand stormagt. Til det hører et godt image. Kina har et godt greb om verdensøkonomien. Kinesere opkøber europæiske brands i stor stil. F.eks. ejer en kinesisk milliardær i dag svenske Volvo. Men »hård magt«» som penge og militær styrke kan ikke stå alene.

Det handler nok så meget om »blød magt«, altså evnen til at inspirere andre, at have en sådan positiv velvilje blandt omgivelserne, så de følger en. Tænk på, hvor gode amerikanerne har været til det i generationer. Vi påvirkes af amerikansk kunst, kultur, videnskab og tesknologi, og vi følger naturligt USA i tykt og tyndt.

Den slags blød magt har Kina ikke, uanset dets rige og dybe kultur, historie og førende stilling i dele af samtidskunsten. Bedre image vil give større indflydelse. Så Beijing prøver sig frem. Blandt andet med kulturinstitutter. Hvor København bliver femte europæiske by, der får eget kinesisk kulturinstitut. Malta, Paris, Berlin og Madrid har hver deres, og vi er et mulehår foran Stockholm, som bliver den sjette inden for EU. På H.C. Andersens Boulevard vil vi få den officielle version af et Kina i vækst.

Så vi skal ikke nære nogle illusioner om, at det er objektive sandheder, lyder det fra den engelske kinaekspert Jonathan Fenby, der er bogaktuel med »Will China Dominate the 21st Century?«:

»Jeg tror, at Beijing er interesseret i at udvikle kulturelle forbindelser med europæiske nationer og anser formentlig Danmark som et godt afsæt til at nå det øvrige Norden. Kina ønsker generelt at gøre dets kulturelle fodaftryk større. Men der er klart et element af, at Kina ønsker at øge dets bløde magt«.

Der bliver brugt milliarder på aviser, web- og TV-kanaler, der sender på engelsk og andre hovedsprog.

Kendskabet til det kinesiske sprog

Ganske markant satses der også på at øge det globale kendskab til det indviklede kinesiske sprog. Det sker på sprogcentre kaldet Confucius Institutter – efter den kinesiske filosof vi kender som Konfutse (551-479 fvt.). Herhjemme er de lagt på CBS i København og Aalborg Universitet, og de finansieres fuldt ud af Kina. I årevis er de blevet kritiseret for at propogandere, nævner Fenby:

»Når det gælder spørgsmålet om Tibet, har Kina for eksempel lagt begrænsninger på, hvad Confucius institutterne kan undervise i. Jeg er stødt på europæiske direktører for disse Confucius-institutter, der, uden at være blevet bedt om noget, helt af sig selv har tilpasset sig til, hvad de forventer vil blive værdsat af Beijing. Man skal være ekstrem varsom med at sidestille vidt forskellige værdisystemer, bare fordi man er begejstret over samarbejdet, for derved risikerer man at underminere vores egne værdier«.

Kinas Kulturcenter på H.C. Andersens Boulevard handler derfor både om de styrkede dansk-kinesiske relationer, hvor samhandelen i forvejen er over 100 mia. kr. om året med kontante fordele til, og så om at fremme blød magt, hvor Kina gerne vil fremme dets image.