Kimpanse fra Mågevej

For første gang fortælles historien om Kim Larsens opvækst i et københavnsk arbejderkvarter i 50erne og 60erne. Selv om hovedpersonen døde undervejs i bogskrivningen, lever Jens Andersens biografi, fordi Larsen var en gudsbenået fortæller.

jeve
I foråret 1969 havde Kim Larsen ladet håret gro og var flyttet ind i Sofiegården på Christianshavn. Fold sammen
Læs mere

Det er enhver biografists mareridt: Man er i gang med et stort værk om en kendt musiker, der var med til at definere lyden af den danske popsang, og så dør hovedpersonen i starten af processen.

Ikke desto mindre er det præmissen for forfatteren Jens Andersens bog »Kim Larsen - mine unge år«, der udkommer tirsdag. Bogen er baseret på en række interviews i Larsens køkken i Odense, hvor Jens Andersen - eller J.A., som Larsen kalder ham - lyttede og stillede opklarende spørgsmål.

Jens Andersen har skrevet en lang række roste biografier om bl.a. Tove Ditlevsen, Astrid Lindgren, Ole Lund Kirkegaard og senest Danmarks kommende konge, kronprins Frederik, med sidste års »Under bjælken« . Aftalen med Kim Larsen var klart defineret fra starten - Jens Andersen måtte ikke interviewe andre, for Larsen ville selv fortælle sin egen historie.

»Man kommer nærmere de mennesker, der har formet Larsen. Især hans mor giver en nøgle til at forstå nationalskjaldens gåpåmod og kritiske blik på både religion og totalisme.«


Og så døde han altså undervejs i processen, 30. september. Efter grundige overvejelser og samtaler med Larsens familie valgte Jens Andersen og Politikens Forlag dog at udgive bogen om sangeren og sangskriverens unge år. Muligvis, fordi det er en oplagt bestseller til årets julesalg.

Selv om det er et ufærdigt værk, har bogen dog sin berettigelse - ikke mindst på grund af skildringen af Kim Larsens barndom og ungdom i 50ernes og 60ernes Nordvestkvarter.

Men også, fordi man kommer nærmere de mennesker, der har formet Larsen. Især hans mor giver en nøgle til at forstå nationalskjaldens gåpåmod og kritiske blik på både religion og totalitarisme.

Fra han var syv år, boede Kim Larsen på Mågevej med sin mor Eva og bror Tore. Fold sammen
Læs mere

Fremme i bussen
Kim Melius Larsen blev født i 1945 og voksede op i en lille lejlighed på Mågevej i Nordvest. Bogen giver et detaljeret tidsbillede af et arbejderkvarter, hvor folk boede i kolde lejligheder uden bad og centralvarme, og fogeden kom og hentede møbler, hvis der manglede penge sidst på måneden.

Kim Larsen var et følsomt barn, der havde let til tårer og lidt overraskende beskriver sig som »hellig«. Moderen Eva arbejdede bl.a. med at sy tøj for andre og uddannede sig senere til lærer. Kims far, Alfred, forlod hende, da drengene var små. Det var ikke normen at være alenemor med to børn i 50erne, men hun var en kærlig og nævenyttig dame.

Det kommer til udtryk, da den lille Kim spørger sin mor, om de mon er fattige: »Nej Kim, det kan godt være, at vi ikke har mange penge, men fattige mennesker sulter. Vi har tøj på kroppen og mad i skabet, vi er ikke fattige,« svarer moderen.

Mor Eva var fremme i bussen i forhold til sin tid. F.eks. giver hun sin søn følgende  råd, når det handler om sex: »Det gør ikke noget, at du gør det med en dame i en port, bare du opfører dig ordentligt.«

Der er ingen tvivl om, hvor Larsen havde sin nævenyttighed og rappe replikker fra. Og ligesom sin søn hadede moderen frelsthed og totalitarisme, og da Stalin døde i 1953, sagde hun indigneret til sin søn: »Det er Djævlen, der er død!«

En verden af ord
En anden side af Kim Larsen, som foldes rigt ud i bogen, er hans forhold til litteratur og poesi. Han var et nysgerrigt, artigt(!) observerende barn, der elskede historier. Også selv om de stammede fra hans fantasi.

Og den var livlig - f.eks. da han i folkeskolen bildte sine klassekammerater ind, at han havde en chimpanse derhjemme i lejligheden. Det gav ham i mange år øgenavnet Kimpanse.

Gennem sin barndom og ungdom pløjede Larsen sig gennem de store fortællinger om Odin, Thor og Holger Danske og senere de store moderne klassikere. Det var ordene, der kom først, og derefter melodierne og musikken.

»Skal man kritisere bogen, er det med Larsens ord en forbandet skam, at vi ikke nåede at få hele historien - især ikke om Gasolins store succes og splittelsen med Franz Beckerlee. «


Kim Larsen opdagede rocken gennem sin brors, Tores, grammofonplader. Little Richard satte hans følelsesregister på overarbejde, mens Cliff Richard ifølge Larsen lærte ham at synge blødt. Moderen forærede ham hans første guitar, og han debuterede som musiker et par måneder senere som 14-årig på Frederikssundsvejens Skole med nummeret »Lorelei« på vrøvleengelsk.

Opholdet på Askov Højskole var også med til at forme Larsen, der som bekendt var folkeskolelærer, før han droppede lærerjobbet til fordel for Gasolin´. Man kan se ham for sig køre til timer med guitaren over skulderen og et skævt smil hængende i mundvigen.

Fremragende fortæller
Bogen fungerer først og fremmest, fordi Kim Larsen var en gudsbenådet fortæller. Han skildrer sin barndom, så man kan høre sporvognenes knirken og de frække drenge, der råber i baggården. Hør bare denne passage:

»I mit kvarter var det i 1961 virkelig usædvanligt, at folk gik i gymnasiet. Stort set alle unge mænd kom i lære som håndværkere af den ene eller den anden slags, så jeg var one of the only ones. Jeg brugte sommerferien til at få en ny frisure, der passede til det miljø, jeg snart skulle være en del af ... »

Fra 1958-60 satte Kim Larsen sit hår med bryldcreme som Elvis Presley. Han skrev også sange inspireret af Presley. Fold sammen
Læs mere

Man kan nærmest høre Kim Larsens drevne københavnske stemme i skildringerne af det modsatte køn.
»En af dem hed Åse, og hun var en af de frække allerede i underskolen, tidligt oppe på beatet og en flot tøs, også da hun blev voksen. Man så hende svanse forbi og tænkte: »Skal du med hen ad gaden, søster?««

Ingen smertepunkter
Kim Larsen dvæler dog ikke ved ungdommens smertepunkter. Heller ikke følelserne over for faderen, der forlod familien. Man fornemmer en sprække ved forholdet til faderen, som dog ikke uddybes. Måske af hensyn til privatlivets fred eller måske, fordi der ikke ligger noget traume begravet. Selv beskriver han faderen med ordene:

»Han var en svag mand, og den type havde min mor en svaghed for, hvilket nogle kvinder jo har. Hun var selv et stærkt menneske og giftede sig aldrig igen, selv om der var friere nok.«

Kim Larsen endte med at blive skilt fra sin barndomskæreste Mariann og deres søn Pelle, fordi han fik travlt med Gasolin´  - noget, som man fornemmer, han ikke ligefrem er stolt af i dag.

Skal man kritisere bogen, er det med Larsens ord en forbandet skam, at vi ikke nåede at få hele historien - især ikke om Gasolin´s store succes og bruddet med Franz Beckerlee.

Til gengæld kan historien om den unge Larsen sagtens bære 300 velskrevne sider om dengang, da frisindet blomstrede, og sporvognenen knirkede gennem gaderne.

 

Kim Larsen. Mine unge år

Forfatter: Jens Andersen: Sider:  328. Pris: 350.  Forlag: Politikens Forlag.