Kierkegaard og Corsaren

Søren Kierkegaard havde selv bedt om ikke at blive fritaget. Men da det satiriske københavnske ugeblad Corsaren endelig gik løs på filosoffen, i 1846, skete det med en voldsomhed, som pinte ham, og som blev ved med at pine ham, år efter år. Hidtil har man undret sig over, hvorfor Søren Kierkegaard dog ikke lagde sagen bag sig, men nu kan Peter Tudvad, i sin nye bog »Kierkegaards København« fortælle, at angrebene faktisk fortsatte i årevis - dvs. også efter af bladets mest kendte redaktør, Meïr Aron Goldschmidt, havde trukket sig tilbage fra posten.

»Det virker sært, men skyldes vel, at man ikke har haft fantasi til at forestille sig, at angrebene ville fortsætte. Man har troet, at de alene bundede i en personlig kontrovers mellem Goldschmidt og Kierkegaard, men den nye redaktion, der træder til efter Goldschmidts afgang i oktober 1846, adopterer sagen mod Hr. Magister S. Kierkegaard - det var en god forretning, som bladet forklarer 1. januar 1847,« siger Peter Tudvad.

I et ekstranummer fra 12. januar 1855 spiddes filosoffen for sidste gang i Corsaren. skIfølge Corsaren var det ikke Kierkegaard, der gik tur i København - men København, der gik i kredsløb om Kierkegaard. Illustration fra bladet - med filosoffen i midten - som gengivet i bogen.