Kevin Spacey: »Jeg kan allerede høre, at du er på vej et sted hen, som jeg ikke vil snakke om«

»House of Cards«-stjernen Kevin Spacey vil selv bestemme, hvor meget han vil afsløre om sig selv og sin rolle i Netflix’ største succes-serie. Men i dette interview med Berlingske, fortæller han, at der stadig er meget, han ikke ved om Frank Underwood.

Frank eller Kevin? I nogle øjeblikke synes det nemlig umuligt at skelne den 55-årige skuespiller Kevin Spacey fra karakteren Frank Underwood. Pressefoto fra »House of Cards«. Fold sammen
Læs mere

BERLINGSKE I LONDON: Frank Underwood lytter koncentreret til spørgsmålet. Hovedet er let foroverbøjet, og han betragter udtryksløst mønstret i bordpladens træ. Halvvejs inde i spørgsmålet løfter han blikket, men ikke ansigtet, og det opadvendte blik giver ham en foruroligende tyngde, da han afbryder min talestrøm.

»Jeg kan allerede høre, at du er på vej et sted hen, som jeg ikke vil snakke om,« siger Frank Underwood med toneløs stemme, og styrer interviewet i en anden retning, uden at misse så meget som et taktslag.

Det er med vilje, at jeg skriver Frank Underwood, som er navnet på den fiktive politiker fra tidens absolut mest omtalte TV-serie, »House of Cards«. I nogle øjeblikke synes det nemlig umuligt at skelne den 55-årige skuespiller Kevin Spacey fra karakteren Frank Underwood.

Begge udstråler stålsat karisma og begge råder over verbal virtuositet og elastisk intelligens. Sammenfaldet er så slående, at det er lige før, man forventer at se en præsidentiel assistent med øremikrofon afbryde for at bringe »præsidenten« videre til et presserende møde i statens sikkerhedsråd eller lignende.

Nu ville det også være mærkeligt, hvis ikke den virkelige Kevin og den fiktive president Underwood havde taget farve af hinanden. I tre år og tre sæsoner har Kevin Spacey nemlig boet i Frank Underwoods verden, som Spacey har udviklet i samarbejde med manuskriptforfatter og showrunner Beau Willimon for streamingtjenesten Netflix.

»House of Cards« er Netflix’ absolut stærkeste kort i den globale kamp om streamingabonnenternes gunst, og serien er allerede blevet belønnet med en håndfuld Golden Globes og Emmy’er.

Det vurderes i TV-branchen, at »House of Cards« alene har skaffet Netflix ekstra to millioner betalende seere, og da Berlingske møder Kevin Spacey i London i anledningen af »House of Cards'« sæsonstart, giver han indtryk af at være en mand, der hviler selvsikkert i sin egen succes, og som derfor snildt har råd til en vis kejserlig arrogance.

I tredje sæson har power-parret Frank og Claire Underwood (spillet af Robin Wright) kæmpet sig frem til Det Hvide Hus og præsidentembedet, skeletterne rasler ildevarslende i skabene, og Frank må nu indse, at det ikke er nok at have magten over Washington, hvis han skal sidde endnu fire år - han er også nødt til at have folkets kærlighed.

Af sidstnævnte grund er der stadig mange udviklingsmuligheder i karakteren Frank, siger Kevin Spacey.

»Det er nu, at Frank skal finde ud af hvilken slags præsident, han vil være. Frank og Claire har i to sæsoner demonstreret, hvor brillant de kan operere i hemmelighed. Men hvordan skal de klare sig, når de befinder sig midt i et spotlight, som aldrig nogensinde forsvinder? Det er dette forhold, der gør, at vi gider undersøge, hvad der skal ske med dem, og derfor er jeg slet ikke enig i, at serien bør slutte, nu hvor Frank har nået sit konkrete mål,« siger Kevin Spacey.

På dette tidspunkt har Berlingske ikke stillet sit »farlige« spørgsmål, men Kevin Spaceys kredsen om det indre af Frank Underwoods personlighed, gør det oplagt at spørge til den måske mest overraskende udvikling i serien: at den kyniske mand pludselig synes ramt af moralske tømmermænd over sine tidligere ugerninger.

Er Frank blevet blød?

»På trods af, at mange gerne vil klassificere Frank Underwood ud fra et meget smalt parameter, så er han et menneske. Det er faktisk det, der gør ham interessant at spille. Men der er meget, jeg ikke selv ved om Frank endnu. Jeg lærer stadig nye sider af ham at kende, ligesom Frank tilsyneladende også selv lærer nye sider af sig selv at kende. Det er lige netop det, der gør det sjovt for mig at gå på arbejde hver dag. Vi har frihed til at beslutte, hvor mange lag af hans karakter vi vil trække af, og hvor mange lag vi vil lægge til. Det er en spændende udfordring,« siger Kevin Spacey.

En klassisk måde at bringe en skuespiller i forlegenhed på, er at spørge vedkommende, om hvor meget af deres karakter, de selv har skabt, og hvor meget instruktøren og manuskriptforfatteren har stået for. Ingen skuespillere med respekt for sig selv har lyst til at være en talende marionetdukke, men har heller ikke lyst til at stjæle æren fra arbejdsgiveren.

I Kevin Spaceys tilfælde, er der dog ingen tvivl om, at hans eget fingeraftryk på Underwoods komplekse karakter har været stort. I tolv år har den amerikanske skuespiller været leder af det tradionsrige london’ske Shakespeare-teater The Old Vic, hvor Kevin Spacey har instrueret/ spillet både den magtgale »Richard III« og den intrigerende hofsnog Iago i »Othello«.

Begge figurer er til stede i Frank Underwoods DNA, men det samme er den tvetydige mystique som Kevin Spacey har fået opbygget om sin egen offentlige persona. Efter årtiers spekulation, er det eksempelvis endnu ikke lykkedes tabloidmedierne at få endegyldigt fastslået, om Spacey er homo-, hetero- eller biseksuel, eller om han blot fordriver tiden med en besynderlig gemmeleg med medierne omkring sin seksualitet. Parallellen til den hemmelighedsfulde Frank Underwood er påfaldende.

Kevin Spacey bryder sig ikke selv om spørgsmålet, hvorvidt det er ham selv eller showrunner Beau Willimon, der trækker i trådene i Frank Underwoods psyke og gerninger.

»Det ville være upræcist at sige, at jeg har indflydelse på rollen, eller at jeg har en form for vetoret. Kendsgerningen er, at Frank er resultatet af en samlet anstrengelse fra os begge, selvom jeg aldrig skriver. Som regel begynder jeg med at foreslå en eller anden sindssyg ting, Frank skal gøre, og så siger Beau: 'Ja, det er godt nok sindssygt - det får mig til at tænke på, at han også kunne gøre sådan her…' og sådan bliver vi ved, indtil der ligger et færdigt udkast, som så ryger i skriveværkstedet hos episodeforfatterne. Det betyder, at jeg altid har en meget tydelig fornemmelse af, hvor serien er på vej hen,« siger Kevin Spacey.

Samtalerne mellem Kevin Spacey og Beau Willimon om Frank Underwoods machiavelliske gøren og laden i sæson tre, begyndte allerede under forberedelserne til sæson to. Det er med andre ord utænkeligt, at Spacey, Willimon og Netflix ikke allerede forlængst har besluttet om der kommer en sæson fire. Men som det er tilfældet i virkelighedens Washingtion, afslører potentielle præsidentkandidater aldrig om de agter at gå i valgkamp, førend allersidste øjeblik. Det øjeblik er ikke nu, så skuespilleren får med andre ord endnu en gang en lejlighed til at spille Mystiske Mr. Spacey.

»Netflix har ikke sagt, at det er slut nu, men de har heller ikke sagt, at det ikke er slut. Jeg vil ikke tage stilling, men forholder mig åben. Dog vil jeg sige dette: Jeg troede ikke, jeg kunne have det så sjovt, som da jeg indspillede sæson to. Men så indspillede jeg sæson tre,« siger Kevin Spacey.

I tredje sæson af »House of Cards«, er der en nøglescene, som synes at være specialdesignet til at få twitterkommentarerne til at svirre. Vi skal ikke ødelægge chokket/overraskelsen for de fans, der endnu ikke er nået til afsnit fire, men lad os her blot nøjes med at sige, at den involverer Frank og en statue af Jesus.

Scenen får Berlingske til at spørge Kevin Spacey, om hvilke tanker han gjorde sig om terrorangrebene i Paris og København og forhånelse af profeter. Men inden Berlingskes udsendte får færdiggjort spørgsmålet om kunstnerens pligt og ansvar, falder det svar fra skuespilleren som indledte denne artikel.

»Jeg kan allerede høre, at du er på vej et sted hen, som jeg ikke vil snakke om.«

Præsident Underwood har talt. Next question.