Kendte sprogbrugere: Her er vores yndlings- og hadeord

Dansk Sprognævn fylder 60 år i dag. En række markante stemmer gør status over, hvordan det står til med det danske sprog i dag.

I anledning af Dansk Sprognævns runde fødselsdag har Berlingske spurgt en række stærke sprogbrugere om, hvordan det står til med det danske sprog.

Steffen Brandt. Fold sammen
Læs mere

Steffen Brandt, sanger, sangskriver i bandet TV-2

»Hvordan det danske sprog har det? Jo tak, fint. Jeg har netop talt med det og skulle hilse. Der er nogle megaer, gigaer, nice’er og et enkelt swag, der lige skal ramme dagen, men ellers er sprogets eneste bekymring, de der altid er bekymrede på sprogets vegne. Men der tales derude, synges, freestyles, SMSes, tweetes, blogges og indimellem gør det lidt ondt, der hvor skoen trykker. Min yngste søn arbejdede på et tidspunkt i Sallings skotøjsafdeling, og når kunden syntes, at støvlen sad lige lovligt stramt over vristen, kunne han beroligende sige: »Det er læder – det gir’ sig.«

Det gør sproget også. Giver sig, men det overgiver sig aldrig. Det kan være under pres, det kan blive kørt over, velmenende mennesker kan twiste det helt ud i hampen, ligesom mindre velmenende typer kan spænde sproget op mod laveste fællesnævner. Sproget bøjer sig for ytringsfriheden og tager gerne det fulde ansvar, hvor andre stikker halen mellem benene. Men nok kan være nok. Også for sproget. Som Tomas Tranströmer skriver et sted: »Træt af alle der kommer med ord, men ikke noget sprog rejste jeg til den snedækkede ø. Jeg støder på spor af rådyrklove i sneen: Sprog, men ingen ord.«

Yndlingsord: Forsoning.

Hadeord: Farvel.

Susanne Staun. Fold sammen
Læs mere

Susanne Staun, forfatter

»Sproget er et power tool, der ikke er blevet renset eller har fået olie, og som i øvrigt er ankommet uden brugsanvisning, så den nye ejer har måttet prøve sig frem. Der er røget et par pæne buske og en kat i svinget, ups, og i dag er den helt gal: Fingrene smutter rundt i laget af gammel olie og snavs og døde, fladmaste insekter. Vrrrom-vrrrom, shit! Der røg et ben!

Så kommer sure, gamle Onkel Erik forbi og glor:

»Sådan en fin, grøn Bosch! Hvordan er det, du bruger den? Er du dum?«

»WTF, din gamle nar?«

»Og hvordan er det, du behandler den – sig mig, ved du ikke, at den kæde ikke må hænge og slaske?«

»Fuck da det. Det er der da ingen, der gør – længere. Duh!«

»Siger din lærer det?«

»Han siger, det er vigtigt at freestyle og stole på sig selv.«

»Jamen det går jo rigtig fint, så.«

Yndlingsord: Litrering, missekat, højfrekvent, liflig.

Hadeord: Udadreagerende, fremadrettet, omkring.

Per Vers. Fold sammen
Læs mere

Per Vers, rapper

Det danske sprog har det. Hverken godt eller dårligt. Det har det bare. Det du skal bruge. Hvis du kan finde det. Det skal nogle gange skæres fri, men det er der. Og har det. Nogen. Bruger. For. Mange. Punktummer. På. Valgplakaterne. Andre kammer over i komma-koma. De fleste af os bukkende og browsende brugere går over broen uden tanke på trolde og trælse regelryttere, vi har det bare. Sproget. Åhh, sproget. Jo mere usynligt, jo mere naturligt. Det handler om præcision. Har du adgang til verbet, der oversætter din mavefornemmelse præcist? Sproget er de sprækker i mellem os, hvor meningen findes. Det kan være svært at indfange, når det flyver og flower gennem land og by og mand og kvinde og hæn over os alle. Nogle taler for sygt, og nogle taler for raskt. Synes dem, der savner lyden af deres egen ungdom. Knep mig i enden, de klipper endelserne, råber de der er indtrådt i gråzonen. De ser sort snak overalt og skærer alt over ét hvidt snit. Den eneste konstante bølge i andedammen er dannebrok over vores kære kartoffelsprog. Det har altid været under panderynket anklage for at blive outsourcet eller sovsejævnet. Det har det. Det hele.

Yndlingsord: Ynglingsord, det betyder ord, der yngler blandt unge og ender i ordbogen efter at have været dårlig smag og forkert stavemåde i et årti eller to.

Hadeord: »Yndlingsord« er blandt mine absolutte hadeord. Som om pianister har en yndlingstangent?

Jørn Lund. Fold sammen
Læs mere

Jørn Lund, formand, Dansk Sprognævn

Hvis man spørger et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, hvordan det danske sprog har det, vil man nok få mange negative tilbagemeldinger, især fra ældre mennesker. Mange synes, at dansk er blevet et utydeligt sprog, at der er for mange lån fra engelsk, og at generationerne får stigende problemer med at forstå hinanden. Mange begræder også, at dialekter sjældent høres i »ren« form.

Det er rigtigt, at bevidstheden om, at sprog og udtale skal afpasses efter situationen, er svag hos mange, og det er sjældent at høre god oplæsning. Det er rigtigt, at strømmen af engelske lån er intens, og at vi godt kunne klare os uden f.eks. shit og fuck – og en del af de hule managementord. Men de fleste lån afspejler nye udtryksbehov (computer, app etc.), og dansk sprog udvikler sig bl.a. ved at være åbent for nydannelser. Mobilitet og urbanisering har gjort dialekter sjældne, men 90 procent af os synes, vi taler samme sprog her i landet, og det er set i globalt perspektiv sjældent. Det danske sprog er under pres, men står stærkt som landets hovedsprog.

Yndlingsord: Ønsker ikke at svare.

Hadeord: Ønsker ikke at svare.

Benny Andersen. Fold sammen
Læs mere

Benny Andersen, digter

Det danske sprog har det som på H.C. Andersens tid – og han var jo altid forud for sin tid. Det fremgår klart af hans sang »I Danmark er jeg født«: »Engang du Herre var i hele Norden, bød over England – nu du kaldes svag«. Her hentyder han bl.a. til Knud den Store, som ikke alene herskede over det meste af England og Irland, Danelagen, men fik det oldnordiske sprog til næsten at fortrænge det gæliske.

Og ser vi på linjen »nu du kaldes svag«, passer det desværre alt for godt på sprogets situation i dag. Nu genimporterer vi ydmygt de ord, som vi dengang forsynede store dele af Europa med. Det gode, gamle ord »kærre« hedder nu »car«. Og de danske normanner fik døbt en hel landsdel i Frankrig, nemlig Normandiet. De huskes i historiebøgerne som »Teutoner« (fra Thy), Kimbrer (fra Himmerland) og Vandaler (fra Vendsyssel). Datidens kajplads for vikingeskibe hed et bolværk, som på fransk blev til »boulevard«, hvad vi i dag har genimporteret, skønt vi bl.a. burde sige »H.C. Andersens bolværk«. Engang var dansk et verdenssprog, i dag er det udkantsdialekt.

Yndlingsord: Hjertesol.

Hadeord: Jamen altså …, problemstilling.

Ellen Hillingsø. Fold sammen
Læs mere

Ellen Hillingsø, skuespiller

Congratz Dansk Sprognævn, hvor er det bare max grineren og top svedigt med de 60enstyve somre..!

Er den her type hilsen udtryk for udvikling eller for afvikling? Den er skrevet af mig, 48 år, så lur mig om ikke de yngre synes, den er bedaget, og de ældre synes, at den er rædselsfuld. Det danske sprog er et »lille« sprog med bare 200.000 ord mod f.eks. det engelske sprog på 600.000 ord. Shakespeare har sagt: »Der findes kun et mørke, uvidenhedens mørke«. Jeg tror, nye vendinger og talemåder er udtryk for en udvikling, som vi skal byde velkommen og ikke støde fra os som et farligt mørke! Måden at bevare et sprog på er at bruge det , tale det, lege med det og derved udvikle det! Så det danske sprog har det fino. Især hvis vi tænder lyset og bruger løs af alle de ord, vi har og kombinerer dem med alle de nye.

Yndlingsord: Sensommernætter.

Hadeord: Kraftedeme.