Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Du har sikkert glemt Nicollette Sheridan.
Stjernen fra "Desperate Housewives" døde forrige år af et elektrisk stød og optræder derfor ikke længere i den populære serie.
Eller rettere: Det var selvfølgelig ikke skuespilleren selv, der fik stød. Det var hendes rolle som Edie Britt. Og hun døde ikke bare sådan. Nicollette blev i virkeligheden skrevet ud af serien. Hun havde efter eget udsagn været i skænderi med seriens producer, hvorpå samme producer indstillede samarbejdet på den nemmest tænkelige måde – ved simpelthen at tage livet af hende.
Måden var nem, fordi ingen stjerne er selvfølgelig større end dramaet selv. Hvis man skal dø, skal man dø. Dét argument kan ethvert filmselskab i princippet stoppe enhver kontrakt med.
Stjerner i tv-serier og sæbeoperaer "lever" livet farligt
Som dagbladet Wall Street Journal gjorde opmærksom på i fredags, er der absolut intet nyt i aflivningen af Nicollette. Filmselskaber har altid taget deres stjerner af dage på den måde. Ikke mindst stjerner i tv-serier og sæbeoperaer lever i den forstand farligt.
Den efterhånden erfarne Tina Sloan fra bl.a. "Law & Order" nævner fænomenet i sine erindringer: Hun mødte engang på job, slog op i sit manuskript og skulle pludselig snigmyrde en kær kollega senere på dagen. Alle vidste hvorfor, skriver hun. Den stakkels mand havde krævet lønforhøjelse.
Noget lignende skete under optagelsen af den meget populære ”As The World Turns” for tre årtier siden: Producenterne havde set indehaveren af en kvindelig hovedrolle optræde halvnøgen et andet sted. De anså sammenblandingen for yderst uheldig og skrev hende ud dagen efter.
Og når gamle Peter Clemenza i "Godfather II" pludselig idømmes en af de frygteligste straffe i mafiaens verden, er det fordi Richard Castellano i hans rolle krævede hele sin egen del af dialogen til godkendelse. Hvilket selskabet bag altså svarede hårdt og kontant på.
Har Nicollette en pointe?
Fænomenet kunne måske ligefrem optræde allerede hos Shakespeare, mener teaterkritikeren Eric Felten. Det ville kunne i hvert fald forklare adskillige træk i den berømte dramatikers ordvekslinger.
Hvilket jo alt i alt minder lidt om plottet i Stephen Kings uhyggelige ”Misery”, hvor en læser må se sin favoritforfatter gøre kort proces med hendes favoritkarakter og til gengæld gør kort proces med ham.
Tilbage til Nicollette. Og tilbage med Nicollette, måske. Selskabet skal ikke dø i synden denne gang, synes skuespillerinden.
Hun har nu lagt sag an mod ABC. Og en dommer afgjorde forleden, at hun faktisk kunne have en pointe.
Så verden kan meget snart følge oprulningen af den mærkelige sag, hvor et mordoffer stævner sin morder for mordet og formentlig kræver enten genoplivning eller klækkelig erstatning.