Kendt museum genåbner efter to år med otte nye udstillinger: »Vi håber, at vi også bliver københavnernes sted«

Efter to års renovering åbner Designmuseum Danmark i dag med otte udstillinger, der både ser frem og tilbage i tiden. Den fysiske opgradering er den mest gennemgribende, siden Kaare Klint i 1920erne tog bygningen under kærlig behandling, fortæller museumsdirektør Anne-Louise Sommer, der håber, at museet i sin nye form vil få bedre fat i københavnerne.

Designmuseum Danmark har brugt tiden under corona på en stor renovering og genåbner nu med nye udstillinger, der blandt andet viser, hvilken rolle designere kan komme til at spille i fremtiden, når de globale kriser skal løses. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Corona var hård mod kulturen. Designmuseum Danmark, som fyrede næsten to tredjedele af sine medarbejdere under pandemien, er ingen undtagelse. Tiden uden gæster gav dog også anledning til en gennemgribende renovering og til at tænke nyt i det gamle hus.

Nu genåbner museets med i alt otte udstillinger, der behandler vores forhold til design gennem flere århundreder. Fra kunstfærdige piber i elfenben – et materiale, der som bekendt er bandlyst i dag – til nutidens fokus på, at design skal være med til løse store samfundsmæssige udfordringer.

»Det havde hele tiden været planen, at bygningen skulle have en opgradering. Da pandemien brød ud, tænkte vi, at det ikke ville være nok, og det er blevet til 2500 kvadratmeter nyt indhold,« siger museumsdirektør Anne-Louise Sommer ved indgangen til bygningen, der blev opført som et hospital i 1700-tallet, men siden 1926 har været helliget kunsthåndværk og design.

»Vi vil gerne have bedre fat i københavnerne, end vi havde før,« siger museumsdirektør Anne-Louise Sommer fra udstillingen The Future is the Present. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Mens Designmuseum Danmark tidligere har haft et overvejende historisk blik på design, er fremtiden nu også kommet på programmet. Under overskriften »The Future is Present« er de første rum tilegnet de tanker og løsninger, designere arbejder med i disse år, hvor særligt den globale klimakrise kalder på nye løsninger.

»Lige nu lever  vi en verden, som på mange måder er udfordret og utryg. Vi har krig helt tæt på i nærområderne, vi har en klimakrise, der i varierende grad påvirker folks liv. Enten kan man lege struds og stikke hovedet i busken og lade som om, det hele går meget godt, eller man kan gå over i den helt anden grøft og være totalt forskrækket og tro, at verden går under i morgen,« siger Anne-Louise Sommer, da vi står foran en lampe fremstillet af kotarme og en stol støbt og foldet af hampefibre og svampe-mycelium.

Møblerne er en del af udstillingen »The Future is Present«, som under overskrifterne »Human, Society og Planet+« blandt andet viser nogle af de materialer, der eksperimenteres med i dag.

»Men der er også den mulighed, at vi ser på de redskaber, vi har til at skabe forandring. Netop designere kan være med til at skabe et bedre liv. Det har altid været drivkraften i design,« tilføjer hun.

 

Er dette mon fremtidens lampe? Den er fremstillet af kotarme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

BIGs projekt Mars 2117 om beboelse på Mars bliver også behandlet, ligesom her er eksempler på, hvordan vi måske kan komme til at transportere os og gå klædt i fremtiden.

Død og nydelse

​De otte udstillinger er fordelt over hele bygningen og varierer i størrelse. En af de mere omfattende, »Wonder«, breder sig over fem specialdesignede rum. Her får man til gengæld mulighed for at springe tilbage i tiden og betragte nogle af de genstande, museet har indsamlet gennem tiden. Flere er fra før vores tidsregning, mens de nyeste cirka går tilbage til år 1900.

Et rum er tilegnet et klassisk 1800-talshjem indrettet i klunkestil med gulvtæpper, tunge gardiner og kunsthåndværk, museet har erhvervet efter J.W Frohne. Han var en stor samler uden arvinger, og i 2010 – året efter at han døde – blev der afholdt en stor auktion over genstandene.

En af de private samlinger, man kan opleve på udstillingen Wonder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Det tilstødende lokale er også tilegnet kunsthåndværk fra fortiden samlet i forskellige temaer. For eksempel »død«, som her er illustreret med gamle skydevåben, sørgetøj og urner, mens »nydelse« består af porcelænsfigurer af kvinder, der danser, en pibe i elfenben og kaffekander i porcelæn.

»Du skal ikke holde dine gæster på afstand, men række dem en kærlig hånd og hive dem ind i et univers, du selv synes er fantastisk. Det er vigtigt, at man kan opleve det umiddelbart, ellers bliver det et dødt projekt,« siger Anne-Louise Sommer, da vi passerer et montre med overskriften »dyr«.

Lyst (midtfor) og død (th.) er nogle af de temaer, der bliver illustreret gennem gamle genstande på udstillingen »Wonder«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

I bunden sidder en kongegrib i porcelæn fra 1700-tallet, mens en lillebitte mus lavet på den kongelige porcelænsfabrik i slutningen af 1800-tallet er placeret få centimeter væk og tæt nok til, at den næppe ville overleve længe, hvis scenariet udspillede sig ude i naturen.

»Jeg kan lige se, hvordan børn vil være lykkelige over den detalje. Frem for kun at dele genstandene op efter materiale, har vi valgt de her temaer som dyr, mennesker, kærlighed, tid og død. Vi har samtidig bestræbt os på at finde ting, som er sjove, men også at gøre det vedkommende i den måde, vi har sat dem sammen på,« siger hun.

Snustobak som kurtisering

​I anledning af de nye udstillinger har museet også fundet to samlinger af japanske sværdprydelser frem. De var oprindeligt en del af en samuraikrigers udrustning.

»Den er indsamlet af en dansk læge i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, og samlingen går for at være en af de fineste i verden. Da kunstindustrimuseerne blev grundlagt over hele Europa i anden halvdel af 1800-tallet, var japansk kunsthåndværk og brugsgenstande i høj kurs,« fortæller Anne-Louise Sommer.

De 160 kunstfærdige snusdåser i næste rum fortæller til gengæld deres helt egen historie om det sociale liv i 1700-tallet. Her kunne det være en stor fordel at have netop dette rusmiddel på sig, fortæller museumsinspektør Trine Halle.

Visse motiver på 1800-tallets snusdåser har nok fremkaldt både røde kinder og latter. De var gode at have på sig, hvis man ville socialisere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

»Man kunne byde dem, man var i samtale med, på snus, og på den måde kunne man fortælle en masse om, hvem man var. Det var både herrer og damer, der havde de her snustobaksdåser, men med en overvægt til herrernes side,« siger hun.

De blev i sin tid skænket til museet af en anden læge Axel Heine, som gennem hele sit liv specialiserede i de fortællinger, der er i snustobaksdåser.

»De er alle forskellige. Nogle er så store, at de ikke kan tages med i lommen. Nogle har to rum. Engang imellem kunne man sende hemmelige signaler med de her dåser. Der kunne være tegninger af alt fra hyrdescener til blottede barme til bare numser,« tilføjer Trine Helle, før vi bevæger os videre til næste rum, hvor udstillingen »Bord dæk dig!« består af en 13 meter lang glaskube udviklet af designeren Boris Berlin. Kuben indeholder syv borde, som i kronologisk rækkefølge viser, hvordan man har dækket op – fra renæssancen til i dag.

Anne-Louise Sommer på udstillingen 'The Future is Present'.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Den sidste udstilling, »Formens magi – kunst og design«, er skabt i samarbejde med Louisiana og Kunsten i Aalborg, hvor den netop har været vist. Her er det højdepunkterne inden for møbelkunst, design, kunsthåndværk, billedkunst og arkitektur i det 20. århundrede, man kan blive klogere på gennem navne som Thorvald Bindesbøl, Arne Jacobsen, Finn Juhl, Hans J. Wegner, Nanna Ditzel, Verner Panton og Louise Campbell.

Største siden Kaare Klint

​Den gennemgribende renovering af bygningen er den største, siden Kaare Klint satte sit præg på den i 1920erne, fortæller Anne-Louise Sommer.

»Nicolai Eigtved, som tegnede bygningen i 1700-tallet, var rokokoens mester med den lidt enkle, forfinede delikate stil, men han døde, inden bygningen blev færdigopført, og Laurids de Thurah tog over. Senere, i 1920erne, kom Kaare Klint til. Han var jo en meget stram herre og meget formbevidst og havde ligesom Eigtved sans for den matematiske præcision. Så han fandt de oprindelige tegninger og sagde: »Vi må gå radikalt til værks«.«

Klint rev således bygningen ned til mandshøjde og byggede det hele op efter Eigtveds principper, tilpasset bygningens nye brug som museum. Bygningen fik nifagsvinduer og smalle udstillingssale, og de gamle trægulve blev erstattet af marmorgulve.

Facaden er også blevet restaureret i forbindelse med renoveringen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

»Frederiksstaden blev anlagt på gammel havbund, og da man byggede hospitalet, flyttede man slam, rester fra lossepladser og rester fra Københavns brand og brugte det som fundament. Ting, vi i dag ville sige er dybt forurenende. Det blev klodset op, og man byggede ovenpå, men fugten trængte op, så i løbet af det første par tiår skiftede man trægulvet ud flere gange. Kaare Klint lagde derimod nye isolerende lag ind under bygningen, støbte betondæk og moderniserede konstruktionen, og så førte han varme ind under gulvet, hvilket var meget fremsynet på det tidspunkt,« fortæller Anne-Louise Sommer.

Den nu meget tørre grund medførte dog nogle andre ulemper, blandt andet sætningsskader i bygningen, og 100 år senere har der været et akut behov for at grave op og lægge nye fliser. Det er sket med støtte fra en række fonde.

»Vi har fået sikret fundamentet ved at få det bygget op på en ny og tidssvarende måde. Vi har fået støbt nye betondæk og lavet nyt varmesystem, som man bruger i dag. Det er den store, usynlige ting, der er blevet gjort – udover sandstensfigurerne over indgangen, som er tilbagehugget og i nogle tilfælde genhugget,« siger Anne-Louise Sommer.

Kampen om haven

​Designmuseum Danmark disponerer også over Grønnegården, haven hvor teatret med samme navn holdt til før i tiden. Museet valgte ikke at forny kontrakten efter næsten 40 år i forbindelse med renoveringen for at gøre plads til museets kommende initiativer.

Netop nu kan man opleve en Fritz Hansen-pavillon, som skal stå i den fredede have frem til efterårsferien. Inden for de næste år skal der desuden udvikles et helt miljø i haven – hvad det præcis skal indeholde, arbejdes der stadig på.

»Beslutningen er en respons på mange ting. Først og fremmest vil vi selv benytte haven til at skabe et nyt kreativt univers, som er en del af museumsoplevelsen. Og desuden lærte pandemien os, at folk hellere ville være udenfor end indenfor, og den kan komme igen. Vi har også savnet et område, der var større end vores værksteder. Museumsbygningen her er dimensioneret, så man ikke kan have rigtigt store ting herinde. Det vil man kunne i haven,« siger Anne-Louise Sommer, der håber, at museet i højere grad end tidligere vil appellere til københavnerne.

Anne-Louise Sommer er direktør for Designmuseum Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

»Vores drøm er, at man køber et årskort og kommer igen og igen. Ideen er jo ikke, at man skal se det hele på én gang. Ligesom dit liv ikke er stationært, ser du heller ikke med det samme blik hver gang. Vi håber, at vi også bliver københavnernes sted. At vi bliver et sted, hvor man har lyst til at komme ind og nyde Grønnegården, deltage i samtaler om design, se en ny udstilling eller besøge vores designbutik,« siger Anne-Louise Sommer.

Designmuseum Danmark har åbent fra 10-18 i dag. Køber man en billet på åbningsdagen, kan den konverteres til et årskort, hvis man henvender sig inden september. Det gælder også, hvis man køber billetten online.