Kendt krimiforfatter: »Mit skrivebord står vendt mod væggen«

»Når jeg kommer tilbage til vores hjem på Gotland, når jeg fodrer hestene og stiller mig på pladsen, hvor billedet er taget, tænker jeg: Det bliver ikke bedre end det her. Solbelyste fyrrestammer, en åben låge ned mod vores havbugt, strandengen dernede. Og vandets farve, skiftende næsten fra øjeblik til øjeblik,« skriver Håkan Nesser om den udsigt han elsker, men ikke kan skrive til. Privatfoto. Fold sammen
Læs mere

Jeg rejser en del. Det meste har med min skrivning at gøre, mine bøger. De udgives både her og der - Japan for eksempel og USA, Indien og rundt omkring i Europa. Det betyder også, at jeg ser en del udsigter, både smukke og mindre smukke. Man indser, at vorherre må have været i særdeles godt humør, da han malede Blue Mountains i Australien - eller den der lille by på Sardinien eller Taffelbjerget i Cape Town. Man indser også, at det er et privilegium at få lov at se så mange steder i verden, så mange mere eller mindre forførende udsigter.

Men alligevel: Når jeg kommer tilbage til vores hjem på Gotland, når jeg fodrer hestene og stiller mig på pladsen, hvor billedet er taget, tænker jeg: Det bliver ikke bedre end det her. Solbelyste fyrrestammer, en åben låge ned mod vores havbugt, strandengen dernede. Og vandets farve, skiftende næsten fra øjeblik til øjeblik. Der findes måske forfattere, som vil have det sådan, når de skriver. Se på noget smukt. Ikke mig; skulle jeg have opmærksomheden rettet mod disse fyrretræer, denne strand og dette hav, fik jeg aldrig et ord på print. Eller højst et blegt haiku. Tværtimod. Mit skrivebord står vendt mod væggen. Udsigt og indsigt er forskellige ting.