Kbh. 24-7: Vennerne i lommen

Forleden dag fik jeg en ny mobiltelefon. Og pludselig er yndlingshimstregimsen forvandlet til et 128 grams elektronisk mysterium.

Foto: Bob Katzenelson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forleden dag fik jeg en ny mobiltelefon. En helt og aldeles ny og mærkværdigt fremmed en af slagsen. Og pludselig er yndlingshimstregimsen, min kontakt til hele verden, som aldrig befinder sig mere end en halv meter fra min højre hånd, forvandlet til et 128 grams elektronisk mysterium.

Jeg farer vild i telefonbogen, hvor folk, jeg ellers kender, på grund af et digitalt system-clash nu hedder »A.Sko;Jako/1« og »Bate;Patr/2«, og mine fingre danser hele tiden den forkerte vej på knapperne. At svare på en sms er blevet til noget, der kræver fuld opmærksomhed, og pludselig er den ikke så praktisk mere.

Og så er det, man opdager, hvor meget man er groet sammen med sin mobil. Hvor meget man ikke kan fungere uden dens funktionaliteter, hvor uundværligt et instrument, den er blevet, når der skal spontan-navigeres rundt i bylandskabet, og hvordan den sørger for, at man aldrig går glip af noget.

Som nu for eksempel den sms, jeg fik, da jeg egentlig så småt var på vej hjem fra festlighederne en lørdag nat for ikke så længe siden, men pludselig blev mindet på, at jeg havde glemt det vigtigste stop på turen: »Kommer du ned i Kødbyen?« stod der. »Er til fest i lokalet ved siden af Karriere, og der er fri bar og masser af mennesker. Kom!«

Og jeg vender cyklen om og triller tilbage til Flæsketorvet og finder et helt nyt festrum, der på fabelagtig vis har materialiseret sig i et kakkelbeklædt lokale, som ejes af Europas største svineslagteri, men som denne nat er omdannet til en tætpakket partybule propfyldt med glade mennesker, hvor man skal skubbe sig igennem flappende svingdøre af tung, gennemsigtig plastic for at komme ind på det kogende dansegulv, og der serveres iskolde drinks fra en bar i et kølerum under ildevarslende kødkroge i loftet.

Og netop som jeg tror, at det ikke kan blive mere overraskende og fabelagtigt, opdager jeg, at man også kan gå udenfor, i en asfalteret gård med hundredvis af festkåde mennesker og svingende fadøl under åben himmel, med udsigt til Danish Crowns høje skorstene mellem stjernerne, og jeg tænker jublende, at København alligevel er fantastisk, når man pludselig kan opdage sådan nogle ukendte hjørner, lige ved siden af noget, man kender.

Dét var man gået glip af uden mobilen! Den Transportable Vennekreds i lommen, som binder hele byen sammen i fleksible spontanitetstråde, så man hele tiden er koblet op til fælleshjernen, der lige kan fortælle, om køen er (for) lang eller musikken lige så god som forventet, eller om der er for proppet på Karriere, eller om man hellere skulle skynde sig på Culture Box eller mødes på Jolene eller tage tilbage til Dyrehaven, fordi der var hyggeligt og alle de andre lige er kommet.

Og man behøver aldrig at beslutte sig på forhånd eller vente et bestemt sted, men kan impuls-navigere efter indfald og omstændigheder og nye beskeder, der tikker ind.

Dagen efter er underholdningen også sikret, når man vandrer tilbage gennem tekstbeskederne, der som små brødkrummer i festskoven fortæller, hvad der skete og i hvilken rækkefølge, eller når man bladrer gennem sin telefonbog, der pludselig er beriget med en lille festlig vifte af nye navne, og man tænker »hvem er S?« og »hvem er Corinne?« (og erindrer så, hvordan man svøbt ind overskudsagtig stemning fra syv gin & tonics på en kælderbar i Studiestræde synes det er HELT oplagt og vildt realistisk, at man inden næste weekend ringer til fremmed pige fra Connecticut for at tage hende med til ’en ordentlig fest’). Og hvorfor har jeg skrevet Husk Tetris den 10.!? og hvem er det, der har skrevet »ER du gået?«.

Ja, jeg skal nok blive venner med min mobiltelefon igen. Giv mig et par dage mere til at finde rundt på tastaturet, så er vi kørende. For det går ikke uden. Byen er bare festligere med.