KBH 24-7: I byen med Facebook

Forleden står jeg på dansegulvet i Kødboderne 18 og smiler ud i festen, der tager til i intensitet.

klumme uge 8 Fold sammen
Læs mere
Foto: Bob Katzenelson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Over mig, i mørket over menneskemængden foran dj-pulten, former laserlysene et hjerte i glødende pink, der sitrer over de dansende hoveder og minder om det lille ikon i de statusopdateringer, man får på facebook, når folk ændrer deres status fra »it’s complicated« til »Jean is listed as single«.
Jeg har aldrig forstået dem, der roder sig ud i at opdatere deres »relationship«-status på facebook – og slet ikke dem, der bagefter ivrigt kommenterer det – »Arrrj, siiiiingle, søde skat, hvad er nu det??!« – som om de ikke taler sammen i virkeligheden. Og som om det ikke er småfjollet at dele den slags på en facebookvæg, hvor tusindvis af mennesker kan følge med.

Men det er sikkert bare mig, der er gammeldags, og har et temmeligt praktisk forhold til min facebookprofil, nemlig at kunne orientere mig hurtigst muligt om så meget som muligt i det københavnske natteliv.

Og denne aften har det populære netværk virkelig gjort sit arbejde for arrangørerne. Der er efterhånden så tætpakket, at man må vride sig gennem menneskemylderet for at nå hen til baren.
»De har lige lukket dørene,« fortæller en af aftenens dj-hovedpersoner mig hen over kanten på en skvulpende fadøl, mens en flok stordansende piger med leopardprikkede solbriller maser sig forbi os. »Der kommer ikke flere ind foreløbig.«

Lukkede døre. Kø udenfor. 385 tilmeldte via facebook. 918 »maybe attending«. Super stemning og tætpakket mainfloor. Kort sagt en bragende succes.
Men det er nu heller ikke en helt almindelig aften i Kødboderne. Der er sjældne gæster på besøg bag pulten. To af aftenens dj’s er nemlig makkerparret bag den nu lukkede elektroniske pladebutik Loud, der engang lå i Hyskenstræde. Og når man kigger sig omkring og observerer, at gennemsnitsalderen på det storsmilende natklubpublikum for en gangs skyld ligger pænt på den erfarne side af 30+, er der ingen tvivl om, at rigtigt mange er dukket op af nostalgiske årsager. For liiige at få en bid af Loud igen.

En pladebutik som Loud var nemlig, for ikke så forfærdeligt mange år siden, meget mere end bare det sted, hvor byens dj’s kom for at hente nye stabler af vinyler til pladetasken. Det var også stedet, hvor alle gik hen for at finde ud af, hvad der egentlig foregik og hvornår. Dengang kunne man nemlig ikke skrabe infoen ind fra internettet, men måtte gå ud i byen og orientere sig. Ned i Loud, hvor alle de farvestrålende flyers lå til venstre for indgangen i små, neonfarvede stakke og reklamerede for de kommende weekenders fester.
Var man entusiastisk nok, kunne man samle så mange, at man kunne tapetsere sine vægge med dem.

Det var dengang, man skulle gøre sig lidt umage. Eller udvælges, som når man stod på dansegulvet til et rave i en betonkælder på Nørrebro og pludselig fik stukket en lille, håndmalet flyer, der reklamerede for en hemmelig fest i en skov, i hånden, og den kom med hjem helt krøllet og fugtig, og så var næste weekend planlagt. Alt sammen i total modsætning til i dag, hvor alle festdatoerne vælter ind i ens – og alle andres – facebook-indbakke. Ligesom denne her, i Kødboderne, med gutterne fra Loud bag pladespillerne, og pink hjerter pulserende over dansegulvet. Og mindst fem fotografer i fuld sving med at forevige løjerne for eftertiden.

Dagen efter er alle billederne lagt på facebook. Folk poserer scenevant i klassiske se-hvor-er-jeg-crazy-positurer, som giver gode facebook-point. Festen, der fejrede tiden før facebook, er nu også endegyldigt facebook-i-seret. Folk sender hilsener til drengene fra Loud og takker for musikken og turen i tidsmaskinen.

Jeg overvejer, om der måske engang ude i fremtiden vil blive holdt en fest, der nostalgisk fejrer dengang-man-mødtes-på-facebook. Men mit hoved er for søndagsagtigt til at forestille sig de fremtidige alternativer, selv om de sikkert bliver superspændende og sci-fi-agtige. Det bliver under alle omstændigheder ikke lige foreløbig. Og næste uge kører maskinen igen.