Lige først: Henrik Ibsens stykker bliver regnet for klassikere. Hvorfor skal man overhovedet spille klassikere på teatret?
»Fordi der er noget fantastisk ved at høre den tidløse stemme. Klassikerne fungerer jo som direkte kommunikation fra en menneskelig urtilstand. De er fri af tid. I fortidsværket ligger også kimen til fremtiden. Nutiden er så distraherende. Man ved ikke, hvad der er vigtigt og ikke vigtigt i vores egen tid. Jeg bliver selv væk i den. Der er til gengæld en stabilitet i den visdom, der har bevist sit værd. Ved at overleve. Klassikerne kan næsten føles, som om de er Guds stemme. En alfaderlig eller almoderlig autoritet, der siger: »Dette er sandt, fordi så mange mennesker gennem generationer ikke har kunnet tage fejl«.«
Del:
