Katherine Diez: Mine singleveninder fortjener også Morten Korch-ridderlighed på den anden side af coronakrisen

»Ganske vist har jeg ikke selv del i det københavnske datingliv og priser mig lykkelig for det, men det lyder, som om den lovmæssige sociale distance fremtvinger en generel chevaleresk opgradering af det,« beretter Katherine Diez om nye forlydender fra datingfronten.

»Og nej, jeg føler mig ikke »krænket« over et ord. Vi er way past symbolværdi og floskler om politisk korrekthed. Sig (og drik), hvad du vil inden for hjemmets fire vægge, men vær opmærksom på, hvor åndstilbagestående du potentielt lyder, når du træder ud blandt andre mennesker,« skriver Katherine Diez.

Denne tekst har været underlagt en undersøgelse for plagiat. Der er ikke fundet eksempler på plagiat eller mangelfuld kildehenvisning i den pågældende tekst, men Berlingske kan ikke udelukke, at det er tilfældet. Berlingske beklager og henviser til den fulde undersøgelse, der kan læses her. 

Mens jeg finder ordene til denne klumme, sidder jeg i et sommerhus på Vestsjælland og lader blikket vandre ud over den frodige eng og skovens grønne træer. Så frodig, at jeg ikke tror, jeg nogensinde i min levetid (barn af børn af 68ere) har set magen til Danevang. Mens jeg til lyden af himlens fugles kvidder skænker mig formiddagskaffen fra Madam Blå-stempelkanden, spekulerer jeg på, om jeg har brygget nok, for nu kan en syngende Poul Reichhardt med vadsæk og mundstrå når som helst banke på døren og bede om en frisk barbering og en sort tår med. Og jeg ville tilbyde at vaske og tørre hans tøj og præsentere ham for »pigen«, til hvem han ville fri efter en enkelt uge og en øretæveuddeling til de landsbylæderjakker, der ikke respekterede hendes dyd.