Det ser ikke godt ud, når man betragter tallene fra dette filmår. I 2015 blev der solgt cirka 4,2 millioner biografbilletter til danske film, for 2016 var tallet 2,8 millioner – altså 1,4 millioner færre biografgæster end året før. Kun fire af årets danske film er at finde blandt de 25 titler, der blev set af flest – og flere af årets danske film floppede totalt hos publikum.

I 2015 var der kun to film, der solgte færre end 10.000 billetter. I år har samme skæbne ramt 11 danske film - blandt andre Cannes-vinderen Nicolas Winding Refns »The Neon Demon« og Rasmus Heisterbergs meget anmelderroste ungdomsdrama »I Blodet«.

Kim Pedersen, formand for Danske Biografer, tøver ikke med at kalde 2016 for en katastrofe for dansk film.

»Det er første gang i hele min karriere, at man ikke havde en stor, dansk familiefilm op til efterårsferien, som er den vigtigste tid på hele året for biograferne. Markedet var fuldstændigt åbent for »Trolls« og andre amerikanske film. Og Biografklub Danmark åbnede med en britisk film i stedet for en dansk. Det var simpelthen ikke muligt at finde en egnet film i år,« siger Kim Pedersen, der ikke tror, at krisen stopper her.

»Realiteten er, at dansk films folkelige opbakning er faldet med cirka 25 pct. i forhold til 2015, og at markedsandelen på danske film i år ikke kommer højere op end 22 pct. Det står i skærende kontrast til de 30 pct., dansk film opnåede sidste år,« siger Kim Pedersen.

Henrik Bo Nielsen, der er direktør for Det Danske Filminstitut, som uddeler filmstøtten, medgiver, at 2016 kunne have været kønnere.

»Jeg kunne godt have brugt to eller tre store dramaer, der kunne have løftet resultatet, men det ser ud til, at de finansieringsudfordringer, der er i dansk film, har bidt sig fast. Samtidig er mange af vores dygtige filmfolk optaget i udlandet,« siger Henrik Bo Nielsen, der ikke vil skyde skylden på de film, der er lavet for meget små budgetter. Det gælder for eksempel »Shelley«, der er set af 143 personer, og »Forældre«, der solgte 1.600 billetter.

»Det er jo talentfilm, som skaber en genremæssig diversitet. Jeg havde aldrig forventet, at de ville klare sig godt, og man kan vel også diskutere, om de overhovedet skulle i biograf-distribution, men det er jo der, de får deres omtale,« siger Henrik Bo Nielsen, der understreger, at man skal slå koldt vand i blodet. I foråret 2017 kommer der et par titler, som måske kan kaste et større billetsalg af sig.

Men den analyse er Kim Pedersen ikke enig i. Formanden for Danske Biografer frygter, at krisen er ved at bide sig fast.

»Indtægterne i dansk film er ikke, som de var tidligere. Men i stedet for at fokusere på at tilbyde skatteborgerne kvalitet, så søsætter man en række billige film og håber på, at en af dem vil score kassen,« siger Kim Pedersen, der hellere vil se færre danske film med et stort budget end flere film med et mindre budget.

»I stedet for 22 danske film om året, skal vi måske satse på 15 film – lavet af gode instruktører og på ordentlige budgetter,« siger han.

PR-manden Christian Have, der følger kulturlivet tæt, ser filmkrisen som udtryk for en tendens, der rammer hele kulturbranchen i disse år.

»Det der i gamle dage hed mainstream – det gode eller det middelmådige – er i livsfare. Af samme grund er der et stort krav om, at kulturlivet kommer ud af sin komfortzone uden at give køb på sin identitet. Kulturlivet bliver nødt til at indgå nye samarbejder både kunstnerisk og kommercielt. Man bliver nødt til at se de nye tider som en spændende udfordring i stedet for kedelig tendens,« mener han.