Karen Thisted havde verdens bedste latter

Nekrolog: Journalist og forfatter Karen Thisted er gået bort. Her bliver lidt mere stille og ikke nær så sjovt. Hun blev 73 år.

Journalist og forfatter Karen Thisted stod bl.a. bag samtalebogen mellem Johannes Møllehave og Benny Andersen, »Det skal mærkes, at vi lever«. Tariq Mikkel Khan

Det første man hørte, var som regel latteren. Derefter stilletternes hurtige trippen. Og så en ordre, råbt med humor og hæs stemme.

Ovre i hjørnet sad ovennævnte som en meget stille journalistpraktikant på »Eleva2ren« og tænkte: »Sådan vil jeg også være. Jeg vil være som Karen.«