Karen-Helene Hjorth: »Når mine forældre er herovre, er de virkelig forfærdede over, hvor lidt service der er«

Karen-Helene Hjorth elsker sin lokale kaffebar i Pisserenden og løbeture omkring Søerne. Hun er mindre begejstret for serviceniveauet i Københavns butikker og ønsker mere empati på cykelstierne, hvor »folk har hovedet lidt for meget oppe et bestemt sted«.

»Når man kommer væk fra den mest beboede og turistede del, er der en ro midt i byen, som er god for min hjerne,« siger Karen-Helene Hjorth.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Hvilket sted i København holder du mest af?

»Det må være min lejlighed i Indre By. Udsigt over Ørstedsparken den ene vej, og fra
tagterrassen kan jeg se byens tårne og spir. Her har jeg det hele. Jeg føler ikke, der er langt til noget som helst, når man bor herinde. Hverken Vesterbro, hvor min datters far bor, og hvor min datter går i skole, eller Torvehallerne, som jeg har lige om hjørnet, Søerne og Indre Nørrebro, hvor der er så mange fine, listige små steder.«

Karen-Helene Hjorth

»Jeg synes, at alle de nye bygninger, der er kommet nede ved vandet, viser vores fremsynethed.«


Hvad mangler København for at blive verdens fedeste by?

»Lidt mere empati på cykelstierne. I løbet af de seneste år har jeg overværet stadig flere blive enormt aggressive i trafikken. Det har sikkert noget at gøre med, at vi bliver flere og flere, mens der ikke bliver mere plads på vejene. Jeg har taget et aktivt, principielt valg om altid at være venlig og altid sige: »Hey, undskyld, jeg kommer lige forbi her«, »tak, skal du have« og »god dag«. Jeg oplever tit, at folk nærmest bliver overrasket over den respons. Jeg oplever ofte episoder, der bærer præg af, at folk har hovedet lidt for meget oppe et bestemt sted. Som resultat af de oplevelser har jeg besluttet, at så travlt vil jeg aldrig have – uanset om jeg har det.«

Karen-Helene Hjorth flyttede til København i 1997. Hun er opvokset i Nordjylland og har også boet i Odense, på Bornholm og i London.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Hvor i byen har du haft dit lykkeligste øjeblik?

»Der er jo et oplagt tidspunkt – 27. oktober klokken 8.10 i 2012, da jeg blev mor på Hvidovre Hospital. Ellers synes jeg, at jeg oplever mange lykkelige øjeblikke i dagligdagen. Nogle gange kan det være mødet med fremmede, som lige pludselig overrasker en helt vildt positivt. Det kan også være, at man får taget den løbetur klokken 22 omkring Søerne, selv om man fandeme ikke gad.«

Hvad skal københavnerne blive bedre til?

»Trække vejret helt ned i maven og trykke på pytknappen. Vi har for travlt, lader os stresse for meget, og det tærer på empatien og giver os for korte lunter. Det gad jeg godt, vi fik ændret på. Vi lærer vores børn, at de skal være gode kammerater og behandle andre, som de gerne selv vil behandles, men hvis vi ikke gør det selv i alle henseender, så er vi lige vidt. Så lidt mere omtanke og lidt mindre opfarenhed.«

Hvilke steder/bygninger ville du vise for en udenlandsk gæst?

»Jeg ville tage på den helt klassiske havnerundfart, fordi jeg synes, det viser København fra en fantastisk side. Havnerundfarten er helt klart et must. Jeg ville også tage gæsten med ned på min lokale kaffebar, Next Door Café, der ligger nede i Pisserenden. Dernede møder man bare altid nogle, man kender, eller man falder i snak med nogen, man kommer til at kende. Vi skulle også en tur på Christiania. Det sted er lukket om sig selv, og det er ikke altid, jeg føler mig lige velkommen derude. Jeg ved ikke, om det har noget at gøre med min profession, men jeg synes nu stadigvæk, at det er et sjovt sted at være, og et sted jeg gerne vil vise frem.«

Karen-Helene Hjorth

»Vi har for travlt, lader os stresse for meget, og det tærer på empatien og giver os for korte lunter.«


Hvad ville du undgå at vise?

»Jeg ville nok ikke tage ud til Den Lille Havfrue, hvis jeg skal være ærlig. Men ellers har jeg været meget få steder, hvor jeg har tænkt: »Her kommer jeg ikke igen«.«

Hvad er en skamplet på København?

»Hmm … Jeg er sgu nok bare ret glad for at bo i København. Jeg hører for eksempel ikke til en af dem, som begræder, når der opstår en ny bygning foran en gammel. Jeg synes, at alle de nye bygninger, der er kommet nede ved vandet, viser vores fremsynethed.«

»Dernede møder man bare altid nogen, man kender, eller også falder man i snak med nogen, man kommer til at kende,« siger Karen-Helene Hjort om sin stamcafé, Next Door Café.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Er vi gode til at yde service i København?

»Helt kort: Nej! Jeg oplever ofte, at der er nejhat på fra start – bare for en sikkerheds skyld – og det forstår jeg ikke. Den oplevelse har jeg oftere i København end i Nordjylland, hvor jeg tit er hjemme for at besøge min familie. Jeg har ikke noget bud på, hvorfor det er sådan, men når mine forældre er herovre, er de virkelig forfærdede over, hvor lidt service der er, og hvor meget man næsten skal undskylde for at købe en kop kaffe. Til gengæld er her højere til loftet. Der er ikke nogen, der kigger skævt til en, hvis man falder uden for de vanlige kasser, vi putter hinanden i, og det kunne de for alvor lære noget af i resten af landet.«

Hvad er Københavns mest oversete åndehul?

»Det lyder superdekadent, men jeg elsker at forkæle mig selv med en spabehandling. For eksempel i spaen under d'Angleterre. Det er helt fantastisk at ligge der i poolen og opleve den trykkende ro lige midt i alt bymylderet. Og så er jeg også virkelig glad for at løbe rundt om Voldene ved Christiania. Når man kommer væk fra den mest beboede og turistede del, er der en ro midt i byen, som er god for min hjerne.«

»Jeg synes ved Gud, vi skal skrue på mængden af turister, vi lukker ud i den dræbende københavnske cykeltrafik. Jesus! Jeg fatter ikke, at det ikke går mere galt, end det gør,« siger Karen-Helene Hjorth.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.