Kanye West i Det Hvide Hus burde være en åndsbollet vittighed. Men det er det ikke

Kommentar: Den evigt kontroversielle rapper Kanye West siger, han vil han være USAs præsident. Det bliver han ikke. Denne gang.

Manden, der nu vil være USAs næste præsident, er ekspert i at skabe moments. Engang imellem stjæler han sig endda til dem.

Som for eksempel dengang Kanye West tog mikrofonen fra Taylor Swift ved Grammy-uddelingen i 2009. Den blonde countrypopstjerne havde vundet prisen for bedste musikvideo, men Kanye West mente, den burde være tilfaldet Beyoncé og hendes signaturdans i videoen til »Single Ladies«. De fleste ville nøjes med at hviske den slags til sidemanden, men den berømte rapper sprang op så scenen og overtog takketalen. Og blev talk of the town. Igen.