Kan voksne også være Beliebers?

Fra Youtube-fænomen elsket af tweens verden over til respekteret voksen popstjerne. Efter at have været helt nede og skrabe bunden er albumaktuelle Justin Bieber godt i gang med at tage det svære spring op i poppens superliga.

PR-foto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kan du sige mig navnet på en Justin Bieber-sang? Formentlig ikke. Men du kender nok både hans navn og ansigt. For selvom han rent musikalsk er forblevet lidt af et mysterium for os voksne, har den unge canadiske sanger samtidig været en af verdens største celebrities i 10erne. Og hans claim to fame? En veludviklet evne til at smelte tween-pige-hjerter verden over. Med sine dybe brune øjne, simple dance-pop og uskyldige kærlighedsballader.

Men noget har ændret sig i løbet af 2015. Den nu 21-årige ungersvend er begyndt at blive taget seriøst af voksne musiklyttere også. Hvorfor skal vi nok vende tilbage til. Men at det er gået sådan, havde de færreste nok regnet med, hvis vi spoler tiden tilbage til 2013 og 2014 – deciderede rædselsår for det tidligere så renskurede popidol, der bl.a. blev anholdt for spirituskørsel i en lejet Lamborghini og var så upopulær, at knap 300.000 amerikanere underskrev en begæring til Det Hvide Hus om, at han skulle deporteres til hjemlandet, Canada.

For at forstå, hvordan det kom så vidt, må vi dog kigge endnu længere tilbage. Historien om Justin Biebers vej mod stjernerne startede i 2007, hvor hans fransk-canadiske mor, Pattie Melette, begyndte at uploade klip af sin dengang 12-årige søn, der sang cover-versioner af kendte r&b-sange. Langsomt begyndte en fanbase at vokse, og samme år faldt manageren Scooter Brown over et af klippene på Youtube. For Brown var talentet åbenlyst, og kort efter fik han fløjet Justin Bieber til USA for at indspille demoer sammen med r&b-stjernen Usher. På det tidspunkt var han blot 13 år gammel.

Derfra gik det stærkt. Debutsinglen »One Time« udkom i sommeren 2009 og blev omgående et hit. I december optrådte Justin Bieber foran præsident Barack Obama og hans kone i Det Hvide Hus i forbindelse med et TV-transmitteret juleshow. Og da singlen »Baby« udkom et par uger inde i 2010, sang Justin Bieber sig endegyldigt helt ind på de lyserøde teenagepigeværelser verden over. En global hær af såkaldte Beliebers (sammentrækning af believer og Bieber) voksede frem – og helt under radaren på os voksne. En tilfældig sommerdag i 2010 kunne måbende københavnere således overvære knap 200 skrigende teenagepiger i et larmende optog gennem byen for at få deres idol til Danmark. Det var den dag, mange af os måtte google hans navn for første gang.

Siden gik det slag i slag. Biebers stjerne voksede og voksede i målgruppen, mens vi andre passede vores. Musikalsk gav han os ingen grund til at spidse ører. Det var for nemt at automat-arkivere ham i kassen med ligegyldig børnemusik. Men tabloidmedierne blev ved med at følge ham tæt, og derfor udviklede han sig op gennem 10erne samtidig til et af klodens mest genkendelige og fotograferede ansigter.

Netop tabloidpressen havde en fest, da det uundgåelige skete: Justin Bieber blev ældre – og træt af sit renskurede image. Han klippede grydehåret af, fik tatoveringer, begyndte at pumpe jern og ryge pot. Presset på den unge mand, der ikke havde haft tid og plads til at finde sig selv og opføre sig teenage-dumt uden for pressens evigt flikkende blitzlys, begyndte at boble over. Og i 2013 begyndte de uheldige sager at vælte ned over ham: Den ene dag besvimede han af udmattelse på scenen under en koncert, den næste gik et håndholdt mobilklip viralt af en beruset Justin Bieber, der først tisser i en gulvspand og bagefter vrøvler, at han hader Bill Clinton.

Elskede at hade Bieber

Teenagepigernes forældrene kiggede bekymrede med fra sidelinjen – »hvad er han for et forbillede for vores datter?« – mens internettets anonyme troldehær elskede at hade Bieber, hans overdimensionerede hiphop-tøj og påtagede afroamerikanske dialekt. Og da han godt bedugget i starten 2014 blev anholdt i sin Lamborghini i Miami, og offentligheden kort efter fik hans grinende mugshot at se, var han officielt en af USA mest hadede personer. Det var på det tidspunkt, at flere hundredtusinde amerikanere forsøgte at få ham deporteret, og han i en bredt publiceret meningsmåling blev stemt ind som den 5. mest upopulære person i USA. Kun overgået af folk som storsvindleren Bernie Madoff, Michael Jacksons livlæge, Conrad Murray, og O.J. Simpson.

Og så kunne eventyret om Justin Bieber for så vidt godt have sluttet der. På bunden. Den offentlige deroute mindede til forveksling om Britney Spears’ nedsmeltning nogle år forinden. Og hun har aldrig rigtig været den samme siden. Men efter at taget en tiltrængt timeout og fået nogenlunde styr på sit liv i løbet af 2014, har 2015 på alle måder været genrejsningens år for Justin Bieber. I en sådan grad, at hans nye album, »Purpose«, der udkommer i dag, forventes at give ham det sidste store skub op i poppens superliga, hvor det ikke kun er teenage-pigerne, der lytter med. Ved siden af Taylor Swift, Drake, Beyoncé og alle de andre.

Hvordan er det så lykkes Bieber at ændre nedturs-narrativet og al hadet? Jo, med en solid blanding af held, god timing og strategisk PR-snilde.

Første helt afgørende skridt i Biebers genrejsning var, da han tilbage i marts deltog i TV-programmet »Justin Bieber’s Comedy Central Roast«, hvor et panel af komikere og celebrities på skift gjorde groft grin af Justin Bieber lige op i ansigtet på ham. Og der blev virkelig gået til stålet. Optrinnet lignede næsten en mere civiliseret vestlig variant af en offentlig stening i Mellemøsten; en form for renselsesproces eller bodsgang for at have belemret offentligheden med sin irriterende og dårlige opførsel gennem længere tid.

Genialt træk

Rent strategisk var det et genialt træk af Bieber og manageren Scooter Brown. For man endte uvægerligt med at heppe på ham i løbet af programmet. Han tog tæskene med et smil og viste, at han også kunne grine af sig selv. Og det er noget, der omgående giver pluspoint på sympatikontoen.

Kort efter programmet begyndte Bieber at dukke op på hitlisterne igen. De to producere Skrillex og Diplo – begge store og respekterede kanoner inden for den elektroniske dansemusik – havde på fællespladen under kunstnernavnet Jack Ü klippet en Bieber-demo i småstykker og på innovativ vis samlet den igen på den uimodståelige elektroniske popsang »Where Are Ü Now«. Sangen var egentlig ikke tænkt som single, men pludselig begyndte den at dukke op over det hele på en helt anden måde, end noget Bieber tidligere havde været involveret i. For første gang gav han alle os non-Beliebers grund til at overveje vores tro. Så smittende var sangen. Og samarbejdet med især Diplo – der som hovedarkitekten bag Major Lazer har sine undergrunds-credentials i orden – gav samtidig noget hårdt tiltrængt credibility i de voksnes rækker.

Sangens succes gav et fingerpeg om, hvor Justin Bieber kunne finde et gangbart musikalsk ståsted. Få havde for alvor bidt mærke i hans mere vovede og modne r&b-udgivelse fra 2013, »Journals«, der fuldkommen druknede i alle skandalerne. Bieber var nødt til at finde en ny vej frem. Og resultatet blev singlen »What Do You Mean?«, der med sit tropiske electro-anslag lagde sig direkte i slipstrømmen på udtrykket på »Where Are Ü Now« og strøg direkte ind på Billboard-hitlistens førsteplads. Seks år efter sin debut fik Bieber omsider sin første amerikanske nummer et. Og det altså blot et år efter, at mange havde dømt ham helt ude.

Det lykkedes at vende skuden

Måske det var derfor, at han brød ud i gråd foran rullende kameraer efter sin optræden til MTV Video Music Awards-showet i august? Det var et absurd øjeblik. Måske den rigtige forklaring var, at noget var gået helt galt under hans optræden. Men udefra var det svært ikke at se det som en fysisk forløsning over, at det rent faktisk var ved at lykkes ham at vende skuden. Både i sit liv og i den karriere, der nu synes at bevæge sig i den helt rigtige retning på det helt rette tidspunkt.

Selvom teenagepigerne stadig hænger ved, synes Justin Bieber klar til at træde de første skridt ind i de voksnes rækker. Han står og tripper. Spørgsmålet er, om vi er klar til at lukke ham ind. Jeg tror det.