Kan man stjæle en andens liv?

I dag skal Østre Landsret tage stilling til i en sag, der kan få store konsekvenser for forfattere og forlag.

»Jeg har tendens til paranoide træk, og det giver da galoperende paranoia, at man forestiller sig, at der sidder nogle og skriver om en,« siger Thomas Skade-Rasmussen Strøbech. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I dag indleder Østre Landsret en sag, der kan få afgørende betydning for, hvilke romaner forlagene fremover kan udgive.

Det vurderer forfattere, forlæggere og en litteraturekspert på baggrund af en retssag mod forfatteren Claus Beck-Nielsen og Danmarks største forlag, Gyldendal.

I sagen har performancekunstneren Thomas Skade-Rasmussen Strøbech stævnet forfatteren Claus Beck-Nielsen og Gyldendal, der i 2008 udgav Beck-Nielsens roman »Suverænen«.

I den er Skade-Rasmussen Strøbech - ifølge ham selv ufrivilligt - hovedpersonen.

Ifølge Skade-Rasmussen Strøbech har Gyldendal og Beck-Nielsen, eller Das Beckwerk som indtil i forgårs var forfatterens alias, uberettiget anvendt og offentliggjort Skade-Rasmussen Strøbechs private forhold i bogen. F.eks. er hans billede på omslaget, hans fulde navn bruges gang på gang, ligesom detaljer omkring hans familie, skilsmisse og økonomiske dispositioner gengives i bogen, der med store typer på forsiden omtales som en roman.

Thomas Skade-Rasmussen Strøbech forlanger, at alle eksemplarer af bogen hjemkaldes fra boghandler og andre forhandlere og destrueres. Samtidig kræver han en erstatning på 90.000 kr. - 30.000 kr. fra forfatteren og 60.000 kr. fra forlaget.

Men der er langt mere end penge på spil. Hvis Skade-Rasmussen Strøbech får ret, vil det ifølge formand for Forfatterforeningen, Lotte Garbers, få konsekvenser for dansk skønlitteratur.

»I det øjeblik, at forlag og forfattere risikerer at tabe søgsmål, fordi der er ting, der kan forveksles med virkeligheden i fiktionen, så går du ind og begrænser den kunstneriske ytringsfrihed,« siger hun.

Muhammed-sagen

Mange skønlitterære forfattere går tæt på virkelige personer og hændelser i deres bøger, siger hun og vurderer, at konsekvenserne for ytringsfriheden er langt større i denne sag end i sagen om Muhammed-tegningerne.

»Vi plejer at diskutere, om vi er bange for at skrive om frække muslimer, men det her er langt mere tæt på den litterære kunstneriske frihed, fordi det, der er på spil for en forfatter, langt oftere er den nære relation,« siger hun.

Forlagenes brancheforening, Forlæggerforeningen, frygter også, at en eventuel dom til Skade-Rasmussen Strøbechs fordel kan få vidtrækkende konsekvenser for, hvilke bøger, der kan udgives.

»Det er forlagene, der som udgiver sammen med forfatteren skal gå ind at sikre, at forfatteren iagttager eventuelle grænser for den kunstneriske frihed. Den opgave vil være meget svær og i nogle henseender umulig at varetage, fordi forfattere jo låner både fra virkelighed og fra fiktion. Det er vanskeligt at forestille sig den arbejdsproces, der er forbundet med at skulle ind at vurdere, hvornår man er gået for tæt på en person, og hvad der er sket i virkeligheden i forhold til, hvordan det beskrives i bogen,« siger Christine Bødtcher-Hansen, direktør i Forlæggerforeningen:

»Potentielt kan det føre til, at man fra forlagenes side ikke tør binde an med et bogprojekt, fordi man vurderer, at risikoen for et sagsanlæg er for stor.«

Litteratureksperten Poul Behrendt, Københavns Universitet, er enig.

»Andre forfattere, der skriver litteratur, hvor navne på faktisk eksisterende personer indgår i en fremstilling, der lanceres som roman og ikke ene og alene holder sig til, hvad der faktisk er foregået i virkeligheden, de vil føle sig usikre. I alle fald vil forlagene føle sig usikre, for det er dem, der mister penge og prestige på det, hvis man taber sådan nogle sager,« siger han.

Thomas Skade-Rasmussen Strøbech, der har anlagt sagen føler, at han har fået stjålet sin identitet.

»Jeg er blevet presset ind i Claus Beck-Nielsens værk og er blevet en figur, som han hævder, han selv har fundet på,« siger han.

Herre over sig selv

»Jeg vil først og fremmest bremse yderligere publikation og videredigtning af min personhistorie fra Claus Beck-Nielsens side. Og så vil jeg vise, at jeg selv er en virkelig person, og at jeg selv bør være herre over min egen fortælling og historie,« siger Thomas Skade-Rasmussen Strøbech.

Men den udlægning er helt forkert, mener modparten, kunstneren, der oprindeligt hed Claus Beck-Nielsen, men siden 2001 udelukkende har brugt betegnelsen Das Beckwerk om sig selv og sit virke. Indtil han i mandags valgte at lukke firmaet af samme navn og nu efter eget udsagn er navnløs.

»Bogen står selvfølgelig i et vist forhold til virkeligheden, men bogen består kun af bogstaver, og det er ikke sådan, at det er det er den levende Thomas Skade-Rasmussen Strøbech, som findes og bor et sted i London, der render rundt inde i bogen.«

De to hovedpersoner i sagen kender hinanden fra teatergruppen Das Beckwerk, hvor de i 2004 sammen tog til Irak i et kunstprojekt, der skulle udbrede demokrati. »Rasmussen« og »Nielsen« kaldte de to sig selv, og det er denne »Rasmussen«, der er på forsiden af bogen, mener forfatteren.

Byttehandel

Han tilbyder forlig i sagen.

»Hvis han mener, jeg har stjålet hans identitet, så må han gerne få min. Jeg bruger den ikke mere. Den er i og for sig mere kendt end hans. Jeg tror, den er mere værd i offentligheden. Han kan jo være Claus Beck-Nielsen, så har han også et forfatterskab bag sig,« siger han.

Gyldendal vil ikke udtale sig om sagen, før den er afgjort. Retssagen er udsat flere gange, men er nu kommet for i Østre Landsret. Sagen er berammet til i dag og i morgen, og retten skal herefter inden for et par måneder træffe afgørelse.