Kan man stadig høre R. Kelly med god samvittighed?

Spørgsmålet om, hvorvidt man kan adskille værk og kunstner er igen aktuelt, efter to dokumentarer anklager r&b-stjernen R. Kelly for misbrug af kvinder og senest Michael Jackson for at forgribe sig på mindreårige. I USA er R. Kelly blevet droppet af sit pladeselskab, Sony, og herhjemme har Bauer Media, der driver The Voice, NOVA og Pop FM, bandlyst sangeren. P3 har dog ingen planer om at putte de to kunstnere på den sorte liste.

PEOPLE-RKELLY/
Efter at dokumentaren »Surviving R. Kelly« havde premiere på TV-kanalen Lifetime i begyndelsen af januar, er sangeren blevet droppet af sit pladeselskab, Sony. Nu har Bauer Media, der ejer radiokanalerne NOVA, The Voice, Radio 100, Pop FM, Radio Soft og myROCK, også fjernet ham fra æteren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrea De Silva

Det er en kompliceret tid at være musikfan i. I januar sendte dokumentaren »Surviving R. Kelly«, hvor en lang række kilder anklager sangeren for misbrug af mindreårige samt fysisk og psykisk vold, chokbølger gennem musikbranchen.

Tre uger senere havde dokumentarfilmen »Leaving Neverland« premiere på Sundance Film Festival. I filmen fortæller to medvirkende, hvordan de angiveligt blev misbrugt af Michael Jackson.

De to dokumentarer rammer ned i debatten om, hvorvidt man kan adskille et værk fra den kunstner, der har lavet det. Som følge af dokumentaren blev Kelly droppet af sit pladeselskab RCA/Sony Music.

Tobias Nielsen, ansvarlig for indhold på Bauer Media, der driver Pop FM, NOVA og The Voice

»Hvis en kunstner er skyldig i mord, børnemishandling eller voldtægt, så vil vi ikke spille vedkommendes musik. Vi er nødt til at sætte grænsen et eller andet sted.«


Nu følger en række danske radiokanaler trop. I kølvandet på dokumentaren har Bauer Media, der driver radiokanalerne The Voice, NOVA, Radio 100, Pop FM, Radio Soft og myROCK besluttet, at fjerne R. Kellys musik fra playlisterne. Tilsammen har radiokanalerne 2,7 millioner lyttere hver uge.

»Vi valgte at fjerne R. Kellys musik for nogle uger siden som følge af den debat, der har været om ham. Hvis en artist er skyldig i en af de allerværste forbrydelser som mord, voldtægt og pædofili, så vil vi ikke promovere ham. Vi føler, at vi har et ansvar som medie for ikke at give sådan en kunstner taletid,« forklarer Tobias Nielsen, der er ansvarlig for al indhold hos Bauer Medier.

Han forklarer, at radiokanalerne heller ikke spiller den afdøde rapper XXXTentacion, der på en lydoptagelse har indrømmet at have været voldelig overfor sin ekskæreste.

Rapperen og produceren Dr. Dre er anklaget for hustruvold og sangeren Chris Brown er dømt for vold mod Rihanna i 2009. Hvor trækker I grænsen for, hvilke kunstnere der må spilles?

»Der er ikke en drejebog for det her, men vi må vurdere det fra sag til sag. Men hvis en kunstner er skyldig i mord, børnemishandling eller voldtægt, så vil vi ikke spille vedkommendes musik. Vi er nødt til at sætte grænsen et eller andet sted. Hvis der kommer et juridisk efterspil om Michael Jackson, så er vi også klar til at fjerne hans musik,« siger Tobias Nielsen med henvisning til dokumentaren »Leaving Neverland«.

P3: Vi skal ikke være dommere

Ifølge musikchef på P3 Mathias Buch Jensen passer hverken R. Kelly eller Michael Jackson ind i radiokanalens musikalske profil. Men værterne må gerne spille begge kunstnere, hvis de har lyst til det.

»Jeg skal ikke være en juridisk myndighed, der afgør, hvad vores værter må spille eller ej. Så længe det er inden for DRs etiske og juridiske retningslinjer, så kommer jeg ikke til at blackliste bestemte kunstnere på grund af deres handlinger,« siger Mathias Buch Jensen, der i sine to år på posten kun har fået en eller to klager over kunstnere, P3 har spillet.

Dokumentarfilmen »Leaving Neverland«, hvor to mænd beskylder Michael Jackson for at misbruge dem seksuelt, da de var børn, har vakt stor debat i USA. Jackson døde i 2009. Fold sammen
Læs mere
Foto: Roslan Rahman.

»Jeg synes, det er en farlig glidebane at lukke op for, fordi vi begynder at gøre os til dommere over kunstnere, som ikke er dømt. På P3 har vi haft XXXTentacions hit »SAD!« som Ugens Uundgåelige. Dengang var der ikke så meget debat om ham, men hvis han havde et nyt nummer, der var musikalsk relevant, vil vi gerne spille det. Jeg synes, debatten er interessant, men mit job er ikke at være moralsk dommer. Det er at præsentere ny musik, der er relevant for vores målgruppe,« siger Mathias Buch Jensen.

Han hentyder til den omdiskuterede rapper XXXTentacion, der har indrømmet at have banket sin ekskæreste. For nylig endte Danmarks pt. største musikalske eksportsucces, Lukas Graham, i en shitstorm, fordi de havde lavet et cover af nummeret »SAD!« af den afdøde rapper.

I et opslag på Instagram kritiserede aktivisten og influenceren Amalie Have Grahams sangvalg og opfordrede sine 86.000 følgere til at lægge pres på bandet.

Kritikken virkede, for i slutningen af januar fjernede Lukas Graham coveret fra Spotify.
»Jeg havde intet kendskab til hans voldelige historie. Jeg er virkelig ked af den smerte, jeg har forvoldt. Jeg er sur over, at ingen fortalte mig det før nu«, skrev forsangeren, Lukas Forchhammer på Twitter.

Folkedomstol på Twitter

Kristian Karl er skribent og podcastvært på musikmagasinet Soundvenue og har fulgt med i debatten om både XXXTentacion, R. Kelly og Michael Jackson.

Ifølge ham er debatten om boykot del af en større tendens, hvor fans i højere grad end tidligere stiller kunstnere til ansvar for deres handlinger, som for eksempel med kampagnen #muterkelly, der har kørt på sociale medier. Men det er også et debatklima, hvor det er let at blive dømt af Twitters folkedomstol, hvis man f.eks. støtter Donald Trump.

Den amerikanske rapper XXXTentacion har været sigtet for at have tæsket sin gravide kæreste. Rapperen blev skuddræbt i juni, men efter hans død afslørede lydoptagelser, at han indrømmede at have tæsket sin ekskæreste samt stukket otte mennesker ned. Fold sammen
Læs mere
Foto: Florida Department of Correction.

»Der er sket et stort skred i den måde, folk forholder sig til musik. Både i fankulturen, men også i dækningen af musik. Flere journalister i USA har brudt med dogmet om at adskille værk og kunstner, for eksempel når det drejer sig om Kanye West, som fik dårligere anmeldelser i USA på grund af støtte til Trump. Rappere som XXXTentacion og 6ix9ine får negative anmeldelser, fordi mange ikke bryder sig om deres person,« siger Kristian Karl og understreger, at han har det ambivalent med debatten, fordi hiphoppen i årevis har haft ry for at se igennem fingre med voldelige eller homofobiske rappere.

Ifølge Kristian Karl er løsningen dog ikke er at fjerne volds- eller pædofilidømte musikere fra streamingtjenester eller lade være med at omtale dem i medierne.

Kristian Karl, journalist på Soundvenue

»Der er sket et stort skred i den måde, folk forholder sig til musik. Både i fankulturen, men også i dækningen af musik. Flere journalister i USA har brudt med dogmet om, at adskille værk og kunstner.«


»Der er nogle, der mener, at man blåstempler kunstnerne ved at skrive om dem. Men jeg synes, at vi som medier har et ansvar for at dække de her kunstnere, selv om de bryder loven og er nogle dumme svin. Jeg synes godt, at man kan lytte til musikken, uden at det er lig med, at man står inde for deres handlinger,« siger Kristian Karl.

Forskel på boykot og censur

Erik Steinskog er lektor i musikvidenskab på Københavns Universitet og forsker i sort musik og popkultur og har skrevet en forskningsartikel om Michael Jacksons »HIStory«-album. Han medgiver, at det er en debat med mange nuancer, men understreger først og fremmest, at det er vigtigt at skelne mellem boykot og censur.

»Boykot og censur er ikke det samme. Censur er organiseret centralt af en stat eller institution, mens boykot er en aktionsform, som bruges af organisationer eller enkeltpersoner. Ligesom at man i 80erne boykottede kunstnere, der havde optrådt i Sydafrika under apartheid. En boykot kan være en måde, publikum siger nej tak på.«

Ifølge Steinskog er det naivt at tro, at man kan adskille værk og kunstner. Alene det, at et album eller et nummer udgives med tilhørende coverbillede eller musikvideo, der skal markedsføre musikken til en bestemt målgruppe, gør, at det er svært at adskille de to ting.

»Relationen mellem kunstner og værk har altid eksisteret – se for eksempel på David Bowie eller Bob Dylan, der har gjort den personlige transformation til en del af deres kunstneriske udtryk. Et musikalsk værk er ikke en statisk størrelse, det er dynamisk og bliver læst ind i en sammenhæng med den tid, det bliver fortolket i,« siger Erik Steinskog.

At konfrontere det ubehagelige

Som eksempel nævner han debatten, der fulgte i kølvandet på Miles Davis' selvbiografi, som udkom i 1990 og afslørede, at jazzmusikeren havde banket sin kone og været alfons i en kort periode.

Da Miles Davis' selvbiografi udkom i 1990, vakte det debat, at han indrømmede, at han havde tæsket sin kone. Her er han fotograferet i København i 1960. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mini Wolff.

»Selvfølgelig påvirker sådan en oplysning den måde, vi forholder os til musikken på. Det blev voldsomt kritiseret, da biografien om ham kom ud. Jeg synes, det er vigtigere at kritisere end at boykotte. For boykot er også en måde at undgå at konfrontere det ubehagelige. Og vi skal kunne tale om det ubehagelige også inden for kunsten, for ellers kan vi jo ikke blive klogere på, hvorfor det sker.«

Kunne du finde på at spille R. Kelly eller Michael Jackson i din undervisning?
»Jeg kunne godt finde på at spille Michael Jackson. Jeg ville helt klart tænke over, hvordan jeg gør det og sætte det ind i den rigtige sammenhæng. Men jeg synes som udgangspunkt, at man skal tage debatten,« siger Erik Steinskog.

Vil ikke booke voldelig rapper

Som booker hos Down The Drain Concerts (tidligere Beatbox) er Xenia Grigat med til at afgøre hvilke kunstnere, der kommer til Danmark på deres turné.

Bookingbureauet har tidligere sagt nej til koncerter med r&b-stjernen Chris Brown og senest rapperen Tekashi 6ix9ine, fordi de er dømt for henholdsvis vold og sex med mindreårige.

»Vi havde ikke lyst til at støtte ham (Tekashi 6ix9ine, red.) på grund af voldssagen. Jeg anerkender, at vi har et ansvar – især fordi mange af dem, der kommer til koncerterne er teenagere. Men det er en afvejning fra sag til sag. Det er svært at navigere i, men jeg hænger ikke folk ud, som ikke er dømt. Men der har været en tendens til, at folk har tiet de her ting ihjel i musikbranchen,« siger Xenia Grigat.

Erik Steinskog, lektor i musikvidenskab

»Jeg synes, det er vigtigere at kritisere end at boykotte. For boykot er også en måde at undgå at konfrontere det ubehagelige.«


Det betyder dog, at hendes arbejde er mere kompliceret, fordi hun bruger en del tid på at holde sig opdateret på bookingbureauets kunstnere.

»Vi har helt sikkert booket nogle musikere gennem tiden, der ikke var helt fine i kanten, uden vi har været klar over det, for vi kan ikke finkæmme alle musikeres baggrund – det er umuligt. Men er det ikke bedre at filtrere 40 procent fra end slet ingen?«