Arkæologer har offentliggjort billeder af en gravsarkofag, formet som en tom stenkiste, der skulle stamme fra 600-tallet før Kristus. Stensarkofagen befinder sig på Forum Romanum i Rom, og det er nogle arkæologers vurdering, at kisten var en del af kulten omkring den Romulus, der ifølge overleveringen grundlagde Rom sammen med sin tvillingebror, Remus.
Sarkofagen er placeret i et underjordisk tempel, som på græsk hedder en »hypogeum«, og som foruden sarkofagen omfatter et alter, der er dedikeret til Romulus, siger den ansvarlige arkæolog, Alfonsina Russo, til The Guardian.
Indgangen til graven befandt sig i den nordvestlige del af Forum Romanum, under en bygning, der husede senatet. Graven lå under den centrale mødeplads, hvor de folkelige afstemninger fandt sted, og i nærheden af den såkaldte Sorte Sten (Lapis Niger), der markerer det sted, hvor Romulus ifølge gamle kilder skulle være blevet myrdet af medlemmer af senatet. Graven er altså fundet i et område, der har en meget symbolsk betydning for Roms første tid og oprindelse.
På den Sorte Sten, der blev opdaget i 1899, advarer en tekst mod at besudle den hellige jord, der rummer resterne af en »hellig konge«. Ifølge arkæologerne kunne denne »hellige konge« være en reference til Romulus.
Sarkofagen er 1,4 meter lang og lavet af let vulkansk sten, der er hentet fra nærområdet. Indgangen til det underjordiske tempel og sarkofagen blev opdaget i november 2019, men først i sidste uge blev fundet offentliggjort. Man fortsætter i april med nye udgravninger på stedet.
Fundet har selvfølgelig givet anledning til mange teorier, og den gamle debat om, hvorvidt Romulus og Remus overhovedet har eksisteret, er blusset op igen. Alfonsina Russo har sin egen teori, der måske kan forene de forskellige synspunkter. Hun siger til verdenspressen: »Dette er ikke Romulus' grav. Det er et erindringssted, hvor Romulus-kulten mindedes ham.«
Hvis hun har ret, forklarer det, hvorfor kisten er tom, og hvorfor placeringen er på det helt centrale sted på Forum Romanum. Men Alfonsina Russo tilføjer ifølge BBC News: »Alle myter og legender har et element af sandhed. Jeg er overbevist om, at det var en helt, der skabte byen.«
En anden italiensk arkæolog, Patrizia Fortini, advarer mod at drage forhastede konklusioner og mod at tro, at graven har direkte forbindelse til Romulus. På den anden side erkender hun, at »kilder taler om Romulus' grav i dette område på Forum Romanum«.
Romulus betegnes i litteraturen som Roms første konge. Nogle mener, at han har levet i 700-tallet før Kristus, andre, at han er en sagnfigur. Ifølge legenden var Romulus og Remus børnebørn af Numitor, der var blevet afsat af sin bror Amulius som konge af byen Alba Longa. De var sønner af den afsatte konges datter Rhea Silvia og – ifølge legenden – guden Mars.
Rhea Silvia blev angiveligt dræbt af Amulius, hvorefter han satte tvillingerne ud i en lille båd på Tiberen. De strandede lidt længere nede ad floden, hvor en hunulv ammede dem og tog sig af dem, indtil hyrden Faustulus fandt dem. Da de blev voksne, fortalte Faustulus dem sagens rette sammenhæng, og sammen med Numitor afsatte de Amulius som konge. Herefter lod Numitor Romulus og Remus grundlægge en ny by.
Romulus byggede, stadig ifølge overleveringen, den første vold omkring byen på Palatinerhøjen, men Remus sprang i vrede og foragt over muren, hvorefter han blev dræbt af Romulus.
Den kendteste version af historierne om Romulus og Remus findes hos den romerske historiker Livius (59 f.Kr.-17 e.Kr.), der byggede på historikeren Quintus Fabius Pictor (270 f.Kr. til ca. 200 f.Kr.).
Et af problemerne med myten om Romulus og Remus er, at Rom var bebygget, før brødrene siges at have grundlagt byen (i 753 f.Kr.). Der er arkæologiske tegn på, at der har været bosættelse i området allerede år 1.000 f.Kr. På den anden side siger arkæologen Paolo Carafa til nyhedsbureauet AFP:
»Om Romulus har eksisteret eller ej, er ikke afgørende. Hvad der er af betydning, er, at Romulus blev anset for så vigtig af de gamle romere, at han markerer byens politiske fødsel.«
