Kampen om bibliotekspengene

E-bøgerne fylder mere og mere på bibliotekerne, men forfatterne får ikke bibliotekspenge for dem. Hvordan håndterer man en ny virkelighed på bogmarkedet? Det skal politikerne nu finde ud af.

Der blev lånt dobbelt så mange e-bøger ud i sommer som året før. Men forfattere får bibliotekspenge efter, hvor mange fysiske bøger, der findes på bibliotekerne. Arkivfoto fra Ordrup Bibliotek: Christian Liliendahl Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De fleste hører om dem én gang om året: Når nyheden tikker ind om, at det – igen igen – er Bjarne Reuter, der har fået flest.

Vi taler om bibliotekspengene. Eller biblioteksafgiften, som kulturstøtteordningen rettelig hedder.

Den der har til formål at støtte forfattere, oversættere, illustratorer, fotografer, billedkunstnere og komponister, hvis værker udlånes fra folkebibliotekerne.

I år modtog 8.528 forfattere 174,6 mio. kr. i biblioteksafgift, og for 17. år i træk toppede Bjarne Reuter listen med en udbetaling på 769.834 kr.

Alt er med andre ord ved det gamle. Og dog. En stor, principiel forandring af biblioteksafgiftsystemet er på vej, og torsdag i næste uge mødes kulturminister Bertel Haarder (V) og Folketingets kulturordførere for at diskutere biblioteksafgiften på e-bøger.

Oplægget til diskussionen er den udvalgsrapport, der kom allerede i foråret, og som anbefalede, at en del af biblioteksafgiften øremærkes til e-bøger. Siden kom et valg i vejen, og drøftelserne strandede.

»Vi er ved at blive lidt utålmodige, så det er skønt, hvis der sker noget nu,« siger Jakob Vedelsby, formand for Dansk Forfatterforening.

I dag udbetaler staten bibliotekspengene efter, hvor mange fysiske eksemplarer af en bog, der står på bibliotekerne. Men der udbetales ikke bibliotekspenge for e-bøger. Og det er urimeligt, synes de fleste at være enige om.

Diskussionen bliver snarere, hvordan man skal lave fordelingen. I Dansk Forfatterforening er udgangspunktet rapportens forslag om, at der fra 2018 indføres bibliotekspenge for e-bøger, og at e-bøgernes andel af det beløb, der i alt udbetales i bibliotekspenge, stiger fra fire procent i 2018 til otte procent i 2021.

»Man har sagt det i mange år, men nu er det rent faktisk sådan, at e-bøgerne er på hastig fremmarch, og det skal vi selvfølgelig tage højde for,« siger Jakob Vedelsby.

»Der udgives i dag stort set ikke en roman, uden at den også kommer som e-bog. Forlagene satser på e-bøgerne, og det gør bibliotekerne også, og der er næppe tvivl om, at de vil slå endnu mere igennem fremover. Når e-bøgerne rykker ind på bibliotekerne, vil det betyde, at der bliver købt færre papirbøger.«

I sommer skete der en fordobling af de digitale udlån i forhold til samme periode sidste år, og 126.000 e-bøger blev lånt ud alene i juli.

Den succes gør diskussionen om bibliotekspenge for e-bøger særligt aktuel, mener Steen B. Andersen, der er formand for Danmarks Biblioteksforening. Her vil man gå endnu længere end Dansk Forfatterforening, idet man ikke ønsker et loft over, hvor stor en procentdel af bibliotekspengene der kan gå til e-bøgerne.

»Biblioteksafgiften skal afspejle det, der efterspørges. Desuden synes vi, at det er vigtigt at sikre vækstlaget, unge forfattere og mangfoldighed på bogmarkedet. Vi vil også gerne understøtte digital litteratur på lige fod med den fysiske,« siger Steen B. Andersen, der er formand for Danmarks Biblioteksforening.

En bagatel?

Den kommende politiske debat om bibliotekspengene kommer ikke kun til at handle om e-bøger, selv om de er det egentlige emne for debatten.

Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, har nemlig forud for forhandlingerne hevet den såkaldte bagatelgrænse ind i diskussionen.

Hvis man som forfatter i dag er berettiget til et beløb under 2.100 kr., får man det ikke udbetalt. Men det vil Ahrendtsen gøre op med.

»Der virker underligt i et land som Danmark, at det er forholdsvis få, der scorer hele kassen og malker hele systemet,« som han har sagt til Altinget.

Det var den daværende konservative kulturminister Brian Mikkelsen, der tilbage i 2002 hævede bagatelgrænsen fra 25 kr. til 5.000 kr. og dermed afskar 13.000 forfattere fra at få bibliotekspenge. Siden er grænsen sat ned til 2.100 kr.

I Dansk Forfatterforening synes man ikke, at det er et problem, at forfattere som Hanne-Vibeke Holst, Leif Davidsen og Bjarne Reuter får mange bibliotekspenge. Men bagatelgrænsen er foreningen klar til at sætte yderligere ned.

»Biblioteksafgiften støtter rigtig bredt, men den kunne godt støtte endnu bredere. 2.000 kr. betyder faktisk noget for en ung digter, der måske skal forfatte to-tre digtsamlinger for overhovedet at komme over bagatelgrænsen,« siger Jakob Vedelsby.