Kære Brevkasse: Min bror er ved at æde hele arven, og vores forældre siger ikke stop. Hvad gør jeg?

Det er en underlig skik, der har bredt sig i min generation, at vi føler os berettiget til at bo i forældrekøb, længe efter at vi er begyndt at lave pensionsopsparinger, skriver Sarah Iben Almbjerg, der giver et par borgerlige ord i Berlingskes nye Brevkasse

»Personligt har jeg tænkt mig at fylde min pensionisttilværelse med masser af solferier til Seychellerne uden at have specielt dårlig samvittighed over for mine børn af den grund,« siger Sarah Iben Almbjerg, vært på podcasten »Emma Gad – For Evigt« og redaktør for Berlingskes nye brevkasse. Søren Bidstrup

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg har en bror, der altid har fået en masse økonomisk hjælp af mine forældre. For nylig modtog han et enormt arveforskud, han kunne bruge som indskud i en lejlighed. Det er langtfra første gang, at det er sket. Da vi var yngre, fik han ofte hjælp af vores forældre, når pengene ikke rakte. De betalte også hans flytning, da han blev skilt og i al hast måtte finde et andet sted at bo. Vi er ikke længere helt unge, så det har stået på i mange år. Det irriterer mig, da han er ved at »æde« hele arven, mens mine forældre stadig er i live. Min bror fejler ingenting, men hans liv er ustyrligt. Primært fordi han er uduelig og doven. Er det noget, jeg bare må lære at leve med?