Det er et helt særligt brev, Kåre Quist kommer i tanke om, da Berlingske spørger ham, om han kan komme i tanker om et brev med en særlig betydning i hans liv.

Som barn var Kåre Quist fast læser af Tipsbladet, og en dag i starten af 1980erne sad han ved sit skrivebord med pen og papir og nedfældede sine tanker om yndlingsholdet, Juventus, i håb om, at det ville blive udgivet.