Jurist og debattør går til angreb på trosfæller om Qatar: »Det er jer, som er privilegieblinde«

Jurist og debattør Tarek Ziad Hussein klandrer danske muslimer for dobbeltmoral, når de kritiserer Danmarks mistroiske holdning til VM-værtslandet Qatar. Det har givet knubs i debatten.

»Hvis enhver kritik skal affærdiges som islamofobi, så mister begrebet sit indhold. Og så har vi en »ulven kommer«-situation, når der rent faktisk bliver brug for at kunne bruge ordet,« siger jurist og debattør Tarek Ziad Hussein, der nu retter en kritik mod danske muslimers beskyldninger om dansk dobbeltmoral i forhold til VM i Qatar. FABIAN BIMMER

Har du lagt mærke til, at der i den ophedede debat om VM-landet Qatar jævnligt er minoritetsdanskere, der kritiserer Danmark for dobbeltmoral, når vi har alt at udsætte på golflandet, mens vi tidligere har været ligeglade med Kina eller Ruslands brud på menneskerettighederne?

En af dem er for eksempel imam Fatih Alev, der på sin Facebook-side har kaldt den danske kritik af Qatar for et »hysterisk hylekor«, hvilket flere bakkede ham op i i opslagets kommentarfelt.